Kendte5. august 2021

Bill Gates taler om skilsmissen: Kalder relationen til Epstein en "kæmpe fejl"

Microsoft-stifteren har for få dage siden sat det sidste punktum i han og Melinda French Gates skilsmissepapirer. Nu fortæller han for første gang om den ”triste milepæl”.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega751643_003.jpg
 Foto: MEGA

De mødte hinanden i 1987, blev gift i 1994, og blev siden et af verdens mest magtfulde ægtepar.

Men nu er Bill og Melinda Gates fortid. Det sker efter en dommer mandag erklærede de to tidligere ægtefæller for officielt skilt fra hinanden.

Den 65-årige amerikanske rigmand taler nu for første gang om bruddet, som ikke alene betyder noget for ham og ekskonen personligt, mens som også påvirker parrets omfattende velgørenhedsarbejde, som de gennem adskillige år har stået sammen i spidsen for.

Bill Gates kalder skilsmissen for en ”meget trist milepæl”, før han beskriver det som årsagen bag en til ”personlig sorg”.

En kæmpe fejl

Men det er ikke kun ekskonen Melinda, han drøfter med CNN’s stjerneinterviewer Andersen Cooper.

Han diskuterede nemlig også sit eget personlige forhold til den afdøde pædofilidømte Jeffrey Epstein, som ifølge flere kilder har været en af de bagvedliggende grunde til skilsmissen mellem Melinda og Bill.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega480929_004.jpg
 Foto: MEGA

Jeffrey Epstein blev fundet død i sin fængselscelle i 2019. Han var finansmand og dømt sexforbryder. Ikke ligefrem en karakter, der pynter i Gates-selskabet. (Foto: MEGA)

- Jeg har holdt flere middage med ham, hvor jeg har håbet, at han ville holde sine løfter om at bruge sine kontakter til at skaffe velgørende milliarder til fordel for global sundhed, forklarer han, før han slår fast:

- Da det viste sig, at intet af det var ægte, måtte den relation slutte.

- Det var en kæmpe fejl at bruge tid med ham. At give ham den tillid. Jeg begik en fejl, lyder det fra den stenrige Microsoft-stifter.

Arbejder stadig sammen

Tidligere har eks’en Melinda Gates fortalt, at hun stadig har ambitioner om at fortsætte samarbejdet omkring ”The Bill and Melinda Gates Foundation”, som de to oprettede i 2000 – også efter skilsmissen.

I første omgang holder hun fast i organisationen de næste to år.

- Jeg har altid nydt vores fælles arbejde. Hvis vi sammen kan gå ud i verden og møde store ledere for på den måde at styrke organisationen, så ville det klart være det bedste for den, lyder det fra Bill Gates overfor CNN.

Bill Gates er god for over 800 mia. kr.

Sponsoreret indhold