Kendte18. juni 2021

Besøgte landsholdsspillerne: Christian Eriksen gik med sin søn i hånden

Efter sin udskrivelse var Christian Eriksen forbi sine kammerater i landsholdlejren i Helsingør.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Som sportsreporter har TV 3’s Mads Laudrup i snart en uge formentlig beskæftiget sig rigtigt meget med at tænke fodboldspiller Christian Eriksens ve og vel.

Derfor kan man også godt forstille sig, at det var lidt af en overraskelse, da den nyligt opererede midtbanespiller pludselig kom gående forbi ham fredag eftermiddag omkring klokken 14.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den 29-årige stjerne var netop fredag blevet udskrevet, og DBU kunne bekræfte, at han nu havde været igennem et vellykket indgreb, hvor han har fået indopereret en hjertestarter – en såkaldt ICD-enhed.

Og kort efter at have forladt hospitalssengen var han altså taget nordpå for at møde sine gode holdkammerater, der trænede frem til midt på dagen.

- Lige pludselig kommer der to biler ind, den forreste er ikke så interessant, men den næste bil er med Christian Eriksen og hele familien. Han har været inde og sige hej til landsholdsspillerne og spist frokost med dem, og nu er han tilbage i privaten, lød det fra Mads Laudrup fra TV3 SPORT.

Frokost med gutterne

Han fortæller, at Eriksen kom gående med sin lille søn i hånden, og at han var ved godt mod.

- Det så ud som om han glædede sig til at komme ind og hilse på de landsholdsspillere, som han formentlig har savnet de sidste par dage, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/ntb_pb_uacydyag.jpg
 Foto: Tim Goode

Planen er, at 29-årige Eriksen skal holde sig i ro en måneds tid, mens han er i Danmark. Derefter vender han hjem til sin italienske klub Inter Milan (Foto: Tim Goode)

Christian Eriksen har sammen med Sabrina Kvist Jensen sønnen Alfred, der netop er fyldt tre år, samt en datter på godt et halvt år.

Tidligere fredag fik Eriksen lejlighed til at sende en hilsen afsted til alle de danske og udenlandske fans, der siden det uhyggelige kollaps i Parken har ønsket ham god bedring.

- Tak for de utroligt mange hilsner - det har været fantastisk at mærke. Operationen er gået godt, og jeg har det efter omstændighederne fint, lød hans udtalelse gennem DBU, hvori han også fortalte, at han havde ”set gutterne” efter kampen mod Belgien torsdag aften.

Sponsoreret indhold