Kendte17. juni 2021

Derfor fik Christian Eriksen hjertestop

DBU har netop løftet sløret for, hvad der skete, da Christian Eriksen faldt om i Parken
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dansk Boldspil Union har netop afsløret, hvorfor Christian Eriksen faldt om under landskampen lørdag.

Lige siden chokket i Parken har mange spekuleret i, hvad der udløste hjertestoppet hos den danske midtbanehelt.

'Efter at Christian har gennemgået diverse hjerteundersøgelser, er det blevet besluttet, at han skal have indopereret en hjertestarter, en såkaldt ICD-enhed'.

'Dette giver man efter hjertestop udløst af hjerterytmeforstyrrelse', skriver DBU og giver dermed en forklaring på det uforklarlige uheld i Parken.

Sund og rask

Lægerne på Rigshospitalet har undersøgt den 29-årige fodboldspiller intensivt siden episoden på grønsværen.

Og landstræner Kasper Hjulmand har gentagne gange forklaret, at man endnu ikke kendte årsagen til hjertestoppet.

Samme melding har lydt fra Italien, hvor Eriksen til daglig spiller i den milanesiske fodboldklub FC Internazionale Milano.

Christian Eriksen sendte en hilsen fra sygesengen:

Her har cheflægen Piero Volpi i italiens største sportsavis La Gazzetta dello Sport fortalt, at deres stjernespiller er sund og rask.

Så sent som i foråret undergik Christian Eriksen undersøgelser, der ikke viste noget unormalt.

- Der har ikke været episoder, heller ikke eksternt, som kunne være tegn på problemer, hverken da han var i Tottenham eller her i Inter. Alle ved, at kontrollen af spillerne i Italien er meget nøje, siger Piero Volpi.

Samtidig blev ondsindede rygter om, at Christian Eriksen skulle have fået en coronavaccine manet til jorden af klubben.

Sponsoreret indhold