Kendte17. august 2025

Benjamin Hav om kritikere: De har ret

At Benjamin Hav er en idiot og skal holde sin kæft, er ikke nyt for musikeren. Intet, der står på nettet, er noget, han ikke allerede har hørt fra konen, lyder det
Benjamin Hav med hustruen Mille, døtrene Vita og Dagmar og bonusdatter Liva.
Benjamin Hav med hustruen Mille, døtrene Vita, 11 år, og Dagmar, seks år, og bonusdatter Liva på 14.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Husker du? Da Benjamin Hav bullshittede pressen til "X Factor"-finale

- Jeg tror ikke, jeg har nogen fans. Det tror jeg, jeg har fucket up for længst. Men folk har været overraskende positive på nettet, siger Benjamin Hav i kølvandet på offentliggørelsen af hans nye tjans som "X Factor"-dommer.

- Jeg havde regnet med, det ville være en bredside af lort, men der er mange, der tror på det. Det kan godt blive lidt omklamrende også - at lave noget, som folk synes er sjovt. Så kan man gro fast i det.

Søndag har han trukket hele familien med til premiere på "Ternet Ninja 3", og her er den fremmødte presse interesserede i at høre, hvilke reaktioner han har fået på udmeldingen.

Det er dog ikke lutter lagkage.

- Nettet er jo et fantastisk sted. Der er mange på nettet, som synes, jeg er en kæmpe idiot, og at jeg skal holde min kæft. Og de har jo ret.

- Nettet er jo bare et spejl af, hvad man går og tænker. Og jeg har ikke set noget på nettet endnu, som min kone ikke har sagt til mig bare i morges. Så på den måde er det jo fantastisk godt.

Er du ægte kritiker af Benjamin Hav skal du altså stå tidligt op og være kreativ, hvis du skal nå at sige noget til ham, han ikke allerede har hørt derhjemme.

Se alle billederne fra søndagens premiere her:

Gæster til premieren på "Ternet Ninja 3"

Sponsoreret indhold