Husker du? Da Benjamin Hav bullshittede pressen til "X Factor"-finale
- Der er jo kun så og så længe per afsnit. Så jeg skal forsøge sådan generel set at fatte mig i korthed, og det tror jeg bliver min lektie.
Sådan siger Benjamin Hav tirsdag efter at han er præsenteret i den nye rolle som "X Factor"-dommer ved siden af Thomas Blachman og Oh Land.
Og noget kan tyde på, at den 40-årige musiker har ret i den iagttagelse.
For hitmageren har historisk set ladet motoren køre længe uden stop. Også selv om han er løbet tør for sandheder at fortælle.
Således leverede han et noget opsigtsvækkende interview sidste år til "X Factor"-finalen, da han var hevet ind for at synge med gruppen Selmani.
Både første møde, tidligere bopæl med- og forhold til musikgruppen blev således beskrevet på en spøjs måde af Benjamin Hav, der dog lykkedes med i hvert fald at fortælle en sandhed.
Se det sjove interview øverst i artiklen.