
Benjamin Hav og hustruen køber lejlighed: Smider 13,7 millioner kroner

LÆS OGSÅ: Benjamin Hav reddet af fruen
Benjamin Hav og familien skal muligvis fejre jul i helt nye omgivelser i år.
I hvert fald overtager de 1. december en større herskabslejlighed på Østerbro i København.
Det fremgår af tinglysningen, hvor salget netop er blevet offentliggjort.
Her kan man læse, at parret har betalt 13,7 millioner kroner for at blive ejere af den 175 kvadratmeter store lejlighed med to værelser og tre stuer.
Ifølge mægleren er lejligheden indflytningsklar, ligesom køkkenet også er renoveret, og selvom lejligheden ligger højt, får parret ikke trætte ben af at gå på trapper.
De har nemlig mulighed for at tage elevator op til lejligheden, som ligger i en bygning fra starten af 1900-tallet.

Parret har haft lang tid til at vænne sig til tanken om den nye adresse.
Af skødet kan man læse, at de allerede 27. juni indgik aftale om købet af lejligheden, som tidligere samme måned var blevet sat til salg.
Dengang ville sælgerne havde 13.995.000 kroner for boligen, som det altså lykkedes "X Factor"-dommeren og hustruen at få et afslag på knap 300.000 kroner på.
Benjamin Hav og Mille mødte hinanden i 2012 til en Pede B-koncert, og allerede en måned senere flyttede de sammen. Siden er der kommet to børn til verden, ligesom Mille har en datter fra et tidligere forhold.
Inden længe kan han opleves i "X Factor", hvor han sætter sig ved dommerbordet som afløres for Simon Kvamm.
