"X Factor"-dommeren helt privat: Benjamin Hav reddet af fruen

LÆS OGSÅ: Hvad sker der? Merete Mærkedahl køber sin forlovede ud af parrets hus
Man kan hverken tænde for radioen eller købe billet til en dansk festival uden at støde på Benjamin Hav.
I det nye år indtager han sågar dit fjernsyn fredag efter fredag, når han sætter sig i den eftertragede ”X Factor”-dommerstol.
Benjamin Hav er med andre ord her, der og alle vegne.
Han har vundet et hav af priser, siden han i 2013 brød igennem lydmuren med den elektroniske duo Benal, og med den enorme succes følger en overhængende fare for, at den stiger ham til hovedet.
Benjamin, hvis fornavn egentlig er Mads, tilskriver familien æren for, at det ikke er sket.
– Til syvende og sidst giver min familie en flyvende fuck i forhold til min musikkarriere. Jo, de synes da, det er sjovt, når jeg bliver spillet i radioen, men de er også immune over for det, og det tror jeg er sundt for mig, så jeg ikke går rundt og føler mig helt vildt vigtig, sagde han for år seks år siden til B.T.
Vild med Mille
Når han vender hjem fra spillejobs, er det til Mille og deres tre børn Liva, Vita og Dagmar han kommer hjem til.
Parret mødte hinanden til en Pede B-koncert i 2012, og til Benjamins store forundring havde hun et helt særligt godt øje til ham den aften.

Musikeren var sikker på, at hun var i en helt anden, uopnåelig liga, men ikke desto mindre skrev hun et par dage senere til ham på Facebook og inviterede ham på en gåtur i Dyrehaven.
Gåturen fortsatte i timevis, blev til flere dates og allerede efter en måned, flyttede de sammen.
Efter et par måneder blev det allerede gravalvorligt: Mille var blevet gravid.
– Jeg kan huske, at både hendes vennegruppe og også min vennegruppe var sådan: ”Okay, det er sgu sygt nok”, fortæller han i DR-podcasten ”Hvem er Benjamin Hav?”.
Forelskeden blev med tiden til kærlighed af den langtidsholdbare slags.
Satte skik på Benjamin
Da musikeren mødte Mille, levde han en helt anden lettere kaotisk tilværelse.
Han er søn af digteren Niels Hav og har i et interview med Politiken i 2020 beskrevet, at der i hans barndomshjem var for meget rødvin på den kulturradikale måde.

Selv havde han i de tidligere ungdomsår fået smag for hash.
Misbruget eskalerede stille og roligt henover årene, indtil han en dag indså, at det havde kontrollen over hans liv.
Da han fra den ene dag til den anden besluttede at kvitte jointen, kastede han sig i stedet over alkohol.
Da Mille kom ind i hans liv, men da hun rykkede ind i Benjamins lejlighed med sin lille datter Liva på armen, fik hun sat skik på både boligen og Benjamin.

I dag rører han ingen af delene.
– Jeg har ikke drukket alkohol i flere år. Jeg vil gerne kunne være 100 procent til stede i mit arbejde og bagefter 100 procent til stede med ungerne.
- Man bliver nødt til at holde de vigtigste ting i ens liv hellige. Ligesom med de hellige køer i Indien. Man bliver nødt til at vogte sine egne hellige køer. Hvis noget tenderer til at true eksistensen af de fedeste ting i mit liv, bliver jeg nødt til at fjerne det helt, sagde han tidligere i år i Ud & Se.
Mor flyttede hjemmefra
På Østerbro ligger barndommens gade. Forældrene blev skilt, da Benjamin var 13 år, fordi hans far havde fundet en purung kæreste, og Benjamin flyttede med sin mor ind i en lejlighed.
Her blev han boende så længe, at hans mor endte med at flytte hjemmefra og overlade barndomshjemmet til sønnike.
Siden er han og Mille dog flyttet, men ikke særlig langt – blot et par opgange væk fra barndomshjemmet.
Nu flytter han snart ind i dit tv i bedste sendetid.