Kendte11. januar 2022

Bekræfter han kærligheden? The Weeknd hinter endnu en gang Angelina Jolie romance

Endnu en gang er der blevet sat gang i rygterne om, at The Weeknd er faldet pladask for den 15 år ældre skuespillerinde – nu på grund af hans egen musik
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 31-årige sanger The Weeknd er flere gange blevet rygtet sammen med den 46-årige ”Maleficent”-skuespillerinde Angelina Jolie, efter de ad flere omgange er blevet set ude sammen.

https://imgix.seoghoer.dk/20220107-161821-4-1920x2399we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Angelina Jolie og The Weeknd blev sidst spottet sammen ude i september måned. Foto: Ritzau Scanpix

Siden har adskillige forsøgt sig med at få en kommentar fra det mulige, nye Hollywoodpar.

Men i slutningen af oktober måned gjorde Angelina Jolie det klart, at hun ikke ønskede at svare på spørgsmål om dén del af sit privatliv.

Nu kaster sangeren dog endnu en gang ild på bålet, efter han i weekenden udgav sit nyeste album ”Dawn FM”, hvor særligt en af sangene igen har fået rygterne til at florere.

”Here We Go… Again” prydes nemlig blandt andet af sætningen ”My new girl, she’s a movie star”. Altså, ”min nye pige, hun er en filmstjerne”. Hvilket jo uden tvivl er, hvad Angelina Jolie kan kalde sig, efter knap 40 år i branchen.

Videre synger han, at: ”I loved her right, make her scream like Neve Campell” og dermed hinter, at de to har delt soveværelse.

Det er dog ikke den eneste sang, som fans mener at være en hentydning til Jolie. Også i nummeret ”Starry Eyes” skulle han angiveligt referere til Jolies tidligere turbulente forhold til Brad Pitt, som hun gik fra tilbage i 2016.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega521766_001_2.jpg
 Foto: MEGA

Brad Pitt og Angelina Jolie gik officielt fra hinanden tilbage i 2016. Det tidligere par kæmper fortsat en kamp for den endelige aftale. Foto: MEGA

I sangen synger han: ”You weren’t touched by a man in so long. ‘Cause the last time it was way too strong” .

Siden udgivelsen har hverken The Weeknd eller Jolie kommenteret på de fortsatte rygter om deres kærlighed til hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega789980_074.jpg
 Foto: MEGA

The Weeknd sætter endnu en gang i rygterne om sit kærlighedsliv med sit nyeste album. Foto: MEGA

Sangeren har tidligere dannet par med andre store stjerner. Herunder modellen Bella Hadid, som han datede on og off mellem 2015 og 2019. Siden blev han linket til skuespillerinden Selena Gomez.

Sponsoreret indhold