Bekræfter forlovelse: Justin Long og Kate Bosworth skal giftes

Rygterne om parrets forlovelse har svirret siden skuespillerinden blev spottet med en ordentlig ring på fingeren til Vanity Fair Oscarfest sidste måned.
Og nu bekræfter Justin Long og Kate Bosworth endelig, at de slår pjalterne sammen.
Det gør de ifølge Page Six i et afsnit af Justin Longs podcast "Life is short".
Her fortæller parret, at frieriet skete pludseligt efter en intens omgang par-terapi, hvor de faldt i snak om deres ønsker for fremtiden.
- Og så kiggede han på mig og sagde "at bruge mit liv sammen med dig", og så smilede jeg og "Det har du allerede", hvortil han sagde "Nej, jeg mener, jeg vil virkelig gerne tilbringe mit liv med dig", fortæller Kate Bosworth om det spontane frieri.
Justin Long og Kate Bosworth har dannet par siden 2021, efter de mødte hinanden på et filmset.