Kendte23. november 2022

Behati Prinsloo gravid igen: Se hendes vilde babybule billeder

Det er kun få måneder siden, Maroon 5-forsangerens hustru kunne afsløre, de venter deres tredje barn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De seneste måneder har uden tvivl været udfordrende for Maroon 5-forsangeren Adam Levine, 43, og hans hustru, Behati Prinsloo, 34.

For få uger efter det blev bekræftet, at de to venter deres tredje barn, blev Levine overrumplet af forskellige anklager om, at han skulle have været sin hustru utro – og dette adskillige gange.

Adam Levine selv har allerede benægtet rygterne om, at han skulle have haft en affære, men at han i stedet “gik over stregen”.

Adam Levine og Behati Prinsloo
Adam Levines hustru, Behati Prinsloo er ikke bleg for at vise sin babybule frem - i ethvert format.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Men benægtelse eller ej, så hænger rygterne om utroskab altså stadig over parret. Måske det er derfor, Behati Prinsloo gør sit for at vise, hvor meget hun ser frem til den kommende familieforøgelse.

Det gør hun i en række nye billeder, hun har delt på sin Instagram-profil – billeder som enkelte nok ville kategorisere som sære, når det kommer til at forevige sin babybule.

Men lykkelig ser den vordende mor altså ud med både My Little Pony-maske på og i yderst afslørende lingeri.

Det hele går dog ikke kun op i vilde poseringer, da Adam Levines hustru også har stillet op til fotografering i hvide trusser og tanktop med en fin guldkrone på hovedet fra den lokale Burger King.

Utroskabsskandale eller ej, så holder Prinsloo altså fast i sin mand, og parret ser ud til at se frem til deres kommende familieforøgelse.

De to er i forvejen forældre til datteren Dusty Rose, der kom til verden i september 2016 samt Gio Grace, der blev født i 2018.

Sponsoreret indhold