Kendte27. april 2021

Basims store drøm: Familiefar

Lyrikcharmøren fra Høje Gladsaxe synger i sit nyeste “Paradise”-hit om en smuk pige, der gør ham glad. Selv drømmer han om et liv som forelsket familiefar
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lige nu har Basim leveret lydtapet til den nyeste sæson af “Paradise Hotel”, hvor et nyt kuld liderlige og festglade danskere kæmper for at vinde penge og kærlighed.

Penge er der formentlig rigeligt af på kontoen hos den tidligere “X Factor”-stjerne, men romancen er ikke dukket op endnu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/basim_1.jpg
 (Foto: Janus Nielsen/NENT Group)

Det er ikke første gang, Basim står bag en sang til “Paradise Hotel”, men det er første gang, han selv synger den.
Tidligere har han lavet sangene “Sydpå” og “Døgnrytme”, som blev udført af Bro, ligesom han også skrev sidste års titelsang “Prioritet” sunget af Tyrees Tur. (Foto: Janus Nielsen/NENT Group)

– Jeg er single, ingen coronaforhold. Men det kan da være, det kommer, kommer det med et grin fra Basim til SE og HØR.

Siden han som 15-årig brød igennem lydmuren i bedste sendetid, har den smilende hitmager endnu til gode at vise sig frem med en kæreste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/basim_2_1.jpg
 (Foto: Aller Media)

I en alder af 15 år bragede charmetrolden igennem lydmuren i “X Factor”, hvor han kom under vingerne hos Remee og fik en fjerdeplads i den første sæson af sangshowet. (Foto: Aller Media)

Men det agter den nu 28-årige sanger og sangskriver at lave om på inden for den nærmeste fremtid.

Stoppet med at jage

– Jeg har altid haft en drøm om at finde den eneste ene og skabe et liv sammen med et andet menneske. Det er helt klart noget, jeg ønsker, fortæller Basim ærligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/basim_5_0.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Siden “X Factor” har Basim arbejdet med musik og optrådt på scener med sine hits i hele landet. (Foto: Claus Poulsen)

Men at han ikke har fundet sin soulmate nu, betyder ikke, at teenagestjernen konstant er på single-jagtmarkerne for at finde sit bytte.

– Jeg har også bare fundet ud af, jo ældre jeg er blevet, at tingene kommer til en, når man mindst venter det, siger Basim og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/basim_3.jpg
 (Foto: Universal music)

Den tidligere teenagestjerne bruger det meste af sine vågne timer i et musikstudie. (Foto: Universal music)

– Hvis man hele tiden skal jage lykken, så løber den fra en.

Sangcharmøren, hvis borgerlige navn er Anis Basim Moujahid, har altså ikke travlt.

Drømmer om børn

Men ifølge lyrikeren skal der heller ikke gå mange år, før den udkårne står foran ham.

– Jeg tager én dag ad gangen, og så håber jeg på, at jeg på et tidspunkt kan slå mig ned med en skøn kvinde, som jeg kan skabe et liv med, afslører han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/basim_3.jpg
 (Foto: Universal music)

– Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bedst til at skrive sommersange om vinteren, siger Basim, 28, om “Paradise”-titelsangen “Du gør det godt”. (Foto: Universal music)

Når det er sket, så har Basim planen klar – hvis hans kommende kærlighed er med på den.

– Jeg drømmer også om at få nogle børn på et tidspunkt, hvis min partner ønsker det. Det er jo ikke mig, der skal føde dem, siger gavflaben fra forstaden og griner.

Basim er aktuel med “Du gør det godt”, som er dette års titelsang til “Paradise Hotel”, som er lavet i samarbejde med Aarhus-legenden Johnson og hitproduceren Hedegaard.

Sponsoreret indhold