Basim får endnu en økonomisk lussing: Skat tager igen udlæg i hans lejlighed

LÆS OGSÅ: Basim risikerer betinget frakendelse af førerretten
Basim har endnu engang fået besøg af Skat. Og igen handler det om en gæld, som Basim ikke har lyst til at sætte ord på
Skat har taget to udlæg i en lejlighed på Bryggen i København.
Ejeren er Anis Basim Moujahid, bedre kendt som Basim, og det samlede beløb er ret betydeligt, fremgår det af tinglysningen.
Det ene lyder på 28.771 kroner, mens det andet er på hele 694.444 kroner.
I alt render det op i 723.215 kroner.
Det er ikke første gang, skattevæsenet har sat sig på Basims bolig i København.
Tilbage i november 2023 blev der registreret to andre udlæg.
Dengang lød beløbene på henholdsvis 763.637 kroner og 70.002 kroner. Og endnu længere tilbage, i 2020, blev der taget et udlæg på 332.349 kroner.
SE og HØR har været i kontakt med den tidligere X Factor-deltager for at høre, hvad det er for en gæld, han har, og hvor meget han skylder.
Ingen af delen gider han svare på.
”Der er intet dramatisk i det. Jeg har som mange andre en gammel gæld hos Skat, som jeg er i gang med at få bugt med. Heldigvis oplever jeg, at de er samarbejdsvillige. Når det kommer til min økonomi, så har jeg mad på bordet og tag over hovedet – og det er mere, end mange har rundt omkring i verden. Så jeg er meget taknemmelig,” skriver han
Basim har tidligere fortalt åbent om et liv fyldt med både op- og nedture.
Da han var 19, mistede han sin far til leukæmi, og blot fem år senere fandt han sin mor død.
De to tragiske tab efterlod ham alene i verden som bare 24-årig.