Kendte13. august 2022 (opd. 14. august 2022)

"Bagedyst"-stjerne Jasmin Gabay er blevet gift - igen!

I det smukkeste solskinsvejr er "Bagedyst"-stjerne Jasmin Gabay blevet gift med sin ægtemand – for anden gang
I det smukkeste solskinsvejr er "Bagedyst"-stjerne Jasmin Gabay blevet gift med sin ægtemand – for anden gang
Sådan skal det da gøres anden gang!
 Foto: Louise Mia Photography

Solen stråler i sandhed om kap med Jasmin Gabay.

Lørdag blev "Bagedyst"-stjernen nemlig gift for anden gang med sin mand, Niclas Bardeleben.

Sidste år blev parret viet foran de nærmeste, hvorefter de fejrede kærligheden over bobler og spandauere.

Lørdag var festen endnu større. Parret havde således samlet omkring 85 venner og familie, der fejrede parret på en smuk gård omkring Vordingborg:

- Vi kørte forbi stedet sidste år, og det var bare den smukkeste og fineste gård.

- Så vi var ikke i tvivl om, at vi ville giftes der, fortæller Jasmin til SE og HØR.

I det smukkeste solskinsvejr er "Bagedyst"-stjerne Jasmin Gabay blevet gift med sin ægtemand – for anden gang
 Foto: Louise Mia Photography

Brylluppet er helt klassisk med både bryllupskage og brudevals. Jasmin havde også selv forberedt en tale, og her var der lidt ekstra at se frem til.

- Jeg skal faktisk synge under min tale. Jeg har dog sørget for, at nogle af gæsterne kan træde til og synge, hvis jeg nu knækker sammen af nervøsitet.

Og i ægte ”Bagedyst”-stil kunne gæsterne se frem til særdeles lækker kage.

Det var nemlig hendes ”Bagedyst”-kollega og ven, Emil Obel, der havde kreeret den søde kage til gæsterne.

Han er ikke det eneste kendte ansigt under bryllupsfesten. Sangeren Szhirley var også med, og hun havde en helt særlig rolle:

- Szhirley er min brudepige.

- Vi har kendt hinanden i omkring tre år. Vi løb bare ind i hinanden og følte, at vi havde fundet hinandens sjælevenner, forklarer Jasmin om det tætte bånd til Szhirley.

Kort inden brylluppet måtte Jasmin dog i al hast foretage ændringer. Vejrudsigten lovede hedebølge og fuld sol – og det kan selvsagt blive en varm affære, når man er iført en stor kjole.

- Så jeg har altså fået lavet en tredje kjole i sidste øjeblik. Fra start var det planen, at jeg skulle have to kjoler, en til vielsen og en til festen.

I det smukkeste solskinsvejr er "Bagedyst"-stjerne Jasmin Gabay blevet gift med sin ægtemand – for anden gang
 Foto: Louise Mia Photography

- Men nu har fået lavet en let kjole, jeg kan bruge i løbet af dagen.

- Vielseskjolen er rigtig smuk, men måske ikke til at holde ud i 30 grader. Man kan selvfølgelig holde meget ud, når det handler om skønhed, men det er rart at have en ekstra kjole, hvis jeg nu får det for varmt, siger Jasmin.

Sponsoreret indhold