Kendte14. november 2019

”Bagedyst”-Liv Martine: Mobbet til tårer

"Den store bagedyst"-stjernen Liv Martine Hansen fik hjertebanken efter sårende kommentarer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/liv_martine_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Vi kender hende som sprudlende vinder af "Den store bagedyst" i 2015 – men Liv Martine Hansen har den seneste tid langtfra haft det store smil på. Forleden modtog hun nemlig en besked om, hvad der blev skrevet om hende på det sociale medie Jodel.

– Kære følgere. Jeg ligger her i min seng med hjertebanken, tårer i øjnene og uro i maven. Tak for jeres fremsendte fra Jodel. Tak, fordi I vil mig det bedste og altid forsvarer mig. Men jeg vil gerne frasige mig alt, der kommer fra den kanal, fortæller kagebogsforfatteren.

Hun deler også et billede af de sårende kommentarer, der blandt andet lyder: "Hun piller i ansigtet i samtlige Stories. Det er virkelig ikke rart at se på" og "Virkelig klamt, at hun piller i sin hud, samtidig med hun står med fingeren nede i kagedej og så videre."

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/liv_martine_dm.2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Sådan er vi vant til at se hende – med et stort smil på læben. Men smilet har den seneste tid været erstattet af tårer hos kagedronningen. (Foto: Dan Mariegaard)

– Tror I selv, at jeg er stolt af, hvordan min hud ser ud? Tror I ikke, at jeg hver dag kæmper med at være ligeglad og filme præcis, hvordan jeg ser ud. Tror I ikke, jeg ville ønske, at min hud bare var fuldstændig fejlfri! Fuck jo, men sådan er det bare ikke!! Og ved I hvad, jeg NÆGTER at tage makeup på for at tilfredsstille nogle af jer, fordi I mener, det er uhygiejnisk! fastslår nordjyden.

Sponsoreret indhold