”Bagedyst”-Liv Martine: Bondegårds-bryllup

Liv Martine Hansen, 28, udkommer til efteråret med en bryllupsbog. – Det bliver en bryllups-scrapbook, fortalte den kommende brud.

(Foto: Dan Mariegaard)

Den store bagedyst-vinderen fra 2015, 28-årige Liv Martine Hansen, har i den grad bryllup på hjernen for tiden.

I selskab med illustratoren Simone Thorup Eriksen barsler hun med en bryllupsbog – og den 10. august står hun selv brud, når hun siger ja til kæresten Mads Niemann, 29.

– Jeg har to bryllupsplanlæggere, som sørger for, at det hele spiller. Det skal holdes derhjemme på vores bondegård i Nordjylland.

– Vi har en stor lade, hvor det bliver holdt, og vielsen kommer til at foregå udenfor under et stort træ, fortalte Liv Martine, da hun forleden fejrede Ditte Julie Jensens bogudgivelse.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Sådan så det ud, da "Den store bagedyst"-vinderen blev forlovet i maj sidste år. (Foto: Instagram (Liv Martine))

Og bryllupskagen – den skal den bageglade nordjyde naturligvis selv kreere til de mellem 80 og 100 gæster.

– Der kommer også nogle bagedystdeltagere med, men jeg har faktisk ikke sendt invitationer ud endnu, lød det med et grin.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close