Kendte25. december 2020

"Bagedyst"-deltagere afslører: Her er vores favorit

Den 25. december indtager sæsonens "Den store bagedyst"-deltagere atter bageteltet - her afslører amatørbagerne, hvad de elsker at forkæle den søde tand med i juletiden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0557203.jpg
 Foto: Carsten Mol

Den liflige duft af julebag, kommer til at brede sig i bageteltet, når sæsonens deltagere i "Den store bagedyst" vender tilbage for at konkurrere i "Den store jule- og nytårsbagedyst".

Og selvfølgelig er de ti amatørbagere, der nu er delt op i fem hold, vilde med julebag. Her afslører de hver især, hvad der er deres favorit:

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0557198.jpg
 Foto: Carsten Mol

Katrine og Max. Foto: Carsten Mol

Katrine: - Mit yndlingsjulebag må være min mors vaniljekranse! De er bare djævelsk gode, og der er en god portion nostalgi over sådan nogle vaniljekranse.

Max: - Det er mine hjemmelavede honningkagesnitter. Det er blevet en fast juletradition, at jeg i det tidlige efterår som minimum laver en fordej, og så står den og venter, til den bliver bagt lige inden jul.

- Der er rigtig mange, der plejer at rynke lidt på næsen, når de hører om honningkagesnitter, fordi de tænker på sådan nogle tørre købe-nogen, men når de har smagt dem her, så plejer de alle sammen at sige, at dem skal jeg have med igen næste år.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/img_20171224_133257.jpg
 Foto: Privat

Det er en lang proces at bage honningkagesnittet, men det er det hele værd, mener Max. Foto: Privat

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0557199.jpg
 Foto: Carsten Mol

Morten og Lars. Foto: Carsten Mol

Morten: - Min yndlingsjulebag er helt sikker honningkagehus. Dels har det i mange år været en tradition hjemme i Fensmark hos min mor og far, da jeg var barn.

- Og som voksen, syntes jeg, det er sådan en hyggelig ting at lave med sine børn. Som helt små var det nogle MEGET pyntede huse med RIGTIGT meget slik og farvestrålende glasur. Men nu hvor mine børn er blevet større, og faktisk har fået både interesse og evner i køkkenet, hygger vi endnu mere med kagehuset og får efterhånden nogle rigtigt fine resultater.

Lars: - Mit all-time favorit julebag er klejner: Jeg er vild med klejner, de skal helst være fedtede og svampede, og lige sådan bliver klejnerne efter min fars opskrift. Ellers er de 'norske klejner' fra diverse bagere et godt alternativ. Jeg er så vild med klejner, at jeg kan lave dem på andre årstider end til jul - de smager også godt til påskefrokosten, her passer den gule glasur jo kun bedre.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/lars_med_klejner.jpg
 Foto: Privat

Lars er bagersøn og opskriften på klejner er hans fars. Foto: Privat

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0557200.jpg
 Foto: Carsten Mol

Lena og Wissam. Foto: Carsten Mol

Lena: - Mit yndlingsjulebag er min mors opskrift på store, flade, lange finskbrød med knasende perlesukker og hakkede mandler i hver en bid! Det er en simpel kage, som holder hvad den lover - smagen af smør, sukker og mandler!

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/finskbroed.jpg
 Foto: Privat

Hjemme hos Lena har finskbrødene fået vokseværk. Foto: Privat

Wissam: - Det er vaniljekranse. Jeg synes, de smager fantastisk godt. Det har bare været en fast tradition i familien. Det er et tydeligt minde med julen, det er vaniljekransen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0557201.jpg
 Foto: Carsten Mol

Anne og Emil. Foto: Carsten Mol

Anne: - Det er alt slags konfekt. Alt med marcipan, nougat og chokolade er bare godt.

Emil: - Jeg ved, mit yndlingsjulebag er lidt kontroversielt - i hvert fald hvis man spørger min mor - men det er min fars pebernødder. Jeg ved ikke, hvor gammel opskriften er efterhånden. Den er nok i hvert fald omkring de 100 år. En gammel Løkken-opskrift. De ligner på ingen måde pebernødder, man kan købe fra Karen Volf. De er firkantede. De smager bare skidegodt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0557202.jpg
 Foto: Carsten Mol

Mads og Caroline. Foto: Carsten Mol

Mads: - Brunkager, de er bare lækre. Helt tynde og sprøde, og så smager de jo bare virkeligt af jul! I hvert fald for mig.

Caroline: - Mit yndlingsjulebag er en opskrift på hvide pebernødder som jeg har fået dengang vi havde juleafslutning i SFO'en, og så har vi bagt dem hvert år lige siden.

Du kan se "Den store jule- og nytårsbagedyst" i aften kl. 20 på DR1.

Sponsoreret indhold