Kendte9. juni 2025

"Badehotellet"-stjernen Mads Wille jages af Skat

Skuespilleren, der især er kendt som grev Ditmar i den populære TV 2-serie, skylder mange penge væk, hvis man spørger myndighederne
Det er alene Mads Wille og ikke hustruen, som hænger på den store gæld, kan man læse i Tinglysningen.
Det er alene Mads Wille og ikke hustruen, som hænger på den store gæld, kan man læse i Tinglysningen.
 Foto: Hanne Juul

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes i store problemer

I ti år kunne man opleve Mads Wille som grev Ditmar i den idylliske TV 2-serie "Badehotellet".

Privat er hans skatteregnskab dog mindre idyllisk, hvis man spørger de danske myndigheder. I hvert fald mener Skat, at de har penge til gode hos skuespilleren.

Derfor tog de 19. maj i år udlæg i hans andelslejlighed i København for samlet 704.552 kroner.

Det kan SE og HØR nu fortælle på baggrund af oplysninger fra tinglysningen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-09/Skaermbillede-2025-06-09-kl.-15.01.45_anonymized.png
 Skærmdump

Et udlæg betyder kort sagt, at staten får sikkerhed for gælden gennem folks værdier – i dette tilfælde hans lejlighed – som staten også kan vælge at sælge på tvangsauktion, hvis gælden ikke bliver betalt.

SE OG HØR har rakt ud til 53-årige Mads Wille via hans management og presseansvarlige, Team Players, men her er meldingen, at det ikke er et emne, han ønsker at tale om.

Det har derfor ikke været muligt at blive klogere på, hvad gælden dækker over, eller om han har nedbragt beløbet, siden udlægget blev taget.

Mads Wille ejer andelslejligheden med sin hustru, men det er kun i hans del af lejligheden, at Skat har taget udlæg.

Den kendte skuespiller har ikke lyst til at sige noget om, hvordan han er endt i så stort et minus.
Den kendte skuespiller har ikke lyst til at sige noget om, hvordan han er endt i så stort et minus.
 Foto: Hanne Juul

Overrasket over rolle

Skuespilleren er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1998. Siden har han haft en lang række roller på både forskellige teatre samt i film og tv-serier.

I "Badehotellet" medvirkede han i alle ti sæsoner, inden det sidste afsnit løb over de danske tv-skærme sidste år. Rollen fik stor betydning for Mads Wille, selvom han ikke havde nogen anelse om, at han skulle være med så længe.

- Jeg troede kun, jeg skulle være med i to-tre afsnit, da jeg startede. Så for mig har det været en lidt anderledes rejse med en karakter, end jeg har prøvet før, fordi jeg ikke har haft nogen idé om, hvor han skulle ende, har Mads Wille tidligere fortalt til SE og HØR.

- Jeg vidste for eksempel slet ikke, at han var homoseksuel, da jeg startede. De havde kun skrevet to afsnit og troede, jeg skulle være med i tre, men så udviklede det sig pludselig, fortalte skuespilleren, som altså endte med at være en del af serien hele vejen igennem.

Udover TV 2-serien tæller hans cv titler som "Rejseholdet", "Forsvar", "Blå mænd", "Forbrydelsen", "Den som dræber" og "Der kommer en dag".

Sponsoreret indhold