Kendte4. juni 2022

Babylykke: Christan Degn er blevet far

Tv-værten har med et sødt billede af den lille ny afsløret, at han fredag er blevet far
Christian Degn
Christian Degns søn kom til verden fredag den 3. juni. Det afslører tv-værten på Instagram.
 (Foto: Martin Høien)

En lille ny er kommet til verden hos familien Vammen-Degn, og stoltheden nærmest stråler ud af Christian Degns opslag om familieforøgelsen.

– Her begynder et nyt eventyr, indleder "Hvem vil være millionær"-værten sit opslag på Instagram.

Sammen med kæresten Trine Johst Vammen kan de to nu kalde sig forældre til en velskabt dreng.

Parret, der har været sammen siden sommeren 2021, afslørede 1. januar, at de skulle være forældre.

Og fredag kom dagen så.

Degn afslører, at fødslen foregik hjemme på Vesterbro.

– Det gik hurtigt. Jordemoderen ankom kl. 12.15. Og Trine siger, at “Den fødsel gik lige, som jeg havde drømt om!”

Den lille fyr kom nemlig til verden klokken 14.55 fredag den 3. juni.

Den stolte far og kæreste roser da også Trines indsats til skyerne.

– Trine er bare for mega sej, skriver han.

Den lille ny, vis navn parret endnu ikke vil ud med, er 49 centimeter lang og med en vægt på 3400 gram.

Sponsoreret indhold