Kendte4. juni 2021

Aura Dione viser ny mystisk kæreste frem

Den danske sanglærke har en ny fyr under armen fredag aften, men hun er ellers ikke meget for at afsløre noget om ham
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Aura Dione ankom ikke alene på den røde løber til fredagens Danish Beauty Awards i Tivoli Congress.

Men selvom hun viser en ny flamme frem til prisoverrækkelsen, så er det altså hemmeligt for den fremmødte presse, hvem den danske sangerindes ledsager er.

- Hvem var kæresten?, spørger SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thumbnail_image001_1.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det er danske Morten Ussing, som har designet Auras skinnende kjole (Foto: Mikael Rieck)

- Ingen kommentarer i dagens anledning, lyder det fra den 36-årige sangstjerne.

"Geronimo"-sangerinden er hverken meget for at røbe hans navn, eller hvor lang tid, de har set til hinanden.

Om den mystiske kæreste også skal med rundt på de 40 shows, Aura Dione har planlagt hen over sommeren, forbliver også i det uvisse.

grim skilsmisse

Auras seneste offentlige forhold var med musikproduceren Thomas Troelsen, men de splittede op efter tre år sammen i foråret 2019.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thumbnail_image001.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Aura Dione sammen med den "hemmelige" fyr. (Foto: Mikael Rieck)

Desuden har sangerinden med det borgerlige navn Maria Louise Joensen tidligere dannet par med designeren Johannes Torpe og Skype-milliardæren Janus Friis. Især sidstnævnte forhold har for en periode trukket en hel del overskrifter.

Janus Friis og Aura gik fra hinanden i 2014, hvorefter han hev hende i den ene retssag efter den anden.

Et af stridspunkterne var en forlovelsesring med ægte diamanter til en værdi af over tre millioner kroner.

Den bitre krig af en skilsmisse endte først officielt i 2018, da de indgik et forlig.

Sponsoreret indhold