Kendte15. december 2020

Anne Louise Hassing endelig smertefri: Ny hofte

Skuespilleren gjorde alt for at undgå en operation, men måtte til sidst under kniven
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne_louise.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Det er måske lidt tidligt at få en ny hofte i en alder af 53 år, og det var også derfor, at “Badehotellet”s Anne Louise Hassing igen og igen undgik en operation, selv om smerterne ødelagde karrieren.

– Jeg måtte trække mig fra “Sygeplejeskolen” og en liveturné med “Citysinglerne”. Det var slidgigt i hoften, men jeg var ikke mentalt klar til at få den skiftet ud. Jeg ville se, hvad jeg kunne gøre for at holde den kørende. Jeg lavede min kost om til vegansk, dyrkede yoga og tog alle mulige kosttilskud, men da coronakrisen kom, kunne jeg mærke, at nu går den ikke længere, fortæller Anne Louise Hassing i radioprogrammet “Badabing”.

Hassing har interesseret sig for holistisk helbredelse i mange år, og hun har en komplementær hormonterapeutuddannelse, men den nye hofte har sat tankerne i gang.

– Allerede tre måneder efter kunne jeg nærmest alt igen. Så kan man sige til sig selv, hvorfor gjorde jeg ikke det noget før?

Sponsoreret indhold