Kendte9. september 2021

Anne Louise Hassing efter i ”12 uger i helvede”: - Det var hårdt

Efter tre måneders benhårdt forløb sammen med fem andre kendte danskere står skuespillerinden Anne Louise Hassing knivskarpt – noget hun har i sinde at fortsætte med at gøre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne_louise.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Det er ikke kun på tv, at det ser ud som om, at de seks kendte danskere Anne Louise Hassing, Signe Lindkvist, Iben Hjejle, Esben Dalgaard, Simon Jul og Cutfather kæmper for deres overlevelse i realityprogrammet ”12 uger i helvede”.

Det var faktisk lige så hårdt, som det så ud.

Det fortæller den 53-årige skuespillerinde Anne Louise Hassing, da SE og HØR mødte hende på den røde løber onsdag aften, da der var gallapremiere på filmen ”Margrethe den Første”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/anne_louise_hassing.jpg
 Foto: Martin Høien

Skuespillerinden havde taget sin søn, Mingus og hans kæreste med til premieren onsdag aften. Foto: Martin Høien

Men trods tre benhårde måneder med en stram kost- og træningsplan er smilet langt fra forsvundet fra ”Badehotellet”-stjernens læber.

- Det var hårdt, det må jeg indrømme. Men resultatet er fantastisk, så det var det hele værd, helt bestemt, fortæller hun uden at tøve.

Optagelserne til Discovery+-programmet sluttede i juli, men skuespillerinden har formået at holde fast i de gode vaner, som de seks kendtes træner, Tor, har forsøgt at give videre.

- Jeg prøver at holde stilen, og jeg synes, det kører, og jeg har det godt, fortæller hun videre.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/12-uger-i-helvede-a_6139ab8c26092.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Det var ikke en rar fornøjelse for hverken Anne Louise Hassing, eller de andre deltagere i programmet, da de skulle måle og vejes. Foto: Discovery Networks Danmark

Faktisk kører det så godt for Hassing, at hun er blevet helt bidt af træning, trods hun i programmets første programmer - der lige nu er tilgængelige på Discovery+ - giver udtryk for, at pulsen helst ikke skal for højt op.

Det er der dog lavet helt om på i dag.

- Jeg synes, jeg har fået det spark i røven i forhold til at få pulsen op, som jeg havde brug for. Og så er jeg blevet lidt bidt af at træne mine muskler. Det er jo fedt at have muskler, det er bare sjovere det hele.

Skuespillerinden har dog i øjeblikket andet for øje end blot at fortsætte den gode træningsstil. Hun er nemlig i fuld færd med optagelserne til den kommende og niende sæson af TV 2-succesen ”Badehotellet”.

Sponsoreret indhold