
Anne Linnet scorer stor lønforhøjelse: Udbetaler millioner

LÆS OGSÅ: Nu bliver Anne Linnet 70 år
Sangerinden Anne Linnet, 70, har forkælet sig selv ekstra meget sidste år ved at udbetale en god sum penge til sig selv.
Det viser det netop offentliggjorte regnskab fra virksomheden Linnet Songs ApS.
Her har den eneste lønmodtager i firmaet, der må antages at være Anne Linnet selv, fået 1.955.624 kroner i 2023.
Det svarer til en flot månedsløn på intet mindre end 162.968 kroner før skat.

Hitmageren kan altså glæde sig over et ordentligt lønhop på næsten 1,6 millioner kroner, da hun i 2022 fik udbetalt 53.504 kroner om måneden før skat.
Pengefesten koster da også på på årets resultat, der er 512.775 kroner før skat, hvilket er væsentlig mindre end i 2022, hvor det næsten var tredoblet til 1.525.294 kroner.

Anne Linnet afslører: Gemte den i 18 år
Selvom overskuddet i firmaet ikke er prangende, er der stadigvæk penge på kistebunden, som Anne Linnet kan glæde sig over - helt præcis lyder egenkapitalen på nu 1.405.662 kroner.
Har lånt i firmaet
Ifølge en note i regnskabet står Anne Linnet trods den flotte lønseddel i gæld til sit eget firma. Derfor er rentesatsen også markant - nemlig hele 13,25 procent.
Der er betalt 0 kroner af på gælden, som 31. december 2023 var på 85.177 kroner.
Anne: Det går godt
I regnskabet lægger Anne Linnet, der er direktør for Linnet Songs ApS, ikke skjul på, at det går rigtigt godt:
"Årets resultat har været tilfredsstillende, og dette skyldes et meget højt aktivitetsniveau. Aktiviteten har også omfattet mange nye udadvendte tiltag også i forhold til fremtidige aktiviteter", skriver hun blandt andet og fortsætter:
"Resultatet er ligeledes præget af, at aktivitetsniveauet har været højt, og der dermed har været afholdt øgede lønomkostninger i 2023. Selskabet forventer også et betydeligt aktivitetsniveau i 2024."
Hun deler i øvrigt ejerskabet af firmaet med børnene Marcus Attila Olander og Alexander Theo Linnet, der ejer en mindre del hver.
