Kendte4. juni 2025

Anne Gadegaard græd hver dag efter familieforøgelse: - Det har været en sindssyg hård start

Sangeren giver nu en opdatering på den hårde start med datteren Roberta, der har været rigtig syg
Simba Prisen 2023 - i Cirkusbygningen Influencer/Youtube-awardshow Jour: Nicklas Straks: Ja, tak (lagt ind af Niko)
Anne Gadegaard giver en ærlig opdatering på den hårde familieforøgelse.
 Foto: Gregers Overvad

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er lutter lagkage at gå fra et til to børn, men for Anne Gadegaard har familieforøgelsen alligevel været en hårdere udfordring, end hun havde forestillet sig.

Det skyldes, at hendes lille pige Roberta har været meget syg og derfor har skreget rigtig meget og sovet rigtig lidt.

Anne Gadegaard har været hudløs ærlig om sine og familiens udfordringer, der har sendt hende ud på den ene grædetur efter den anden, men nu er der heldigvis godt nyt fra sangerinden.

Hun fortæller nemlig i et opslag på Instagram, at det går bedre derhjemme.

- Efter en sindssyg hård start med Roberta, er det hele ved at lysne lidt, skriver Anne Gadegaard og fortsætter:

- Roberta har ikke sine skrigeture mere, så det er en helt anden tilværelse nu.

Sangerinden fortæller videre, at hendes yngste datter, der kom til verden tilbage i april, stadig ikke er begejstret for at sove, og hun desuden nægter at ligge i barnevogn og at være i bæresele.

Derfor er der stadig en del udfordringer hos den lille familie på fire, men det ser altså ud til, at der er fremgang.

Anne Gadegaard har tidligere fortalt, hvordan hun har kæmpet for at få lægerne til at tage Robertas sygdom seriøst.

Ifølge sangerinden har datteren skreget nærmest non-stop grundet smerter, men lægerne har blot konstateret, at der har været tale om kolik.

Ifølge sangerinden har løsningen på skrigeriet dog været mere mælk.

Hun er simpelthen begyndt at supplere med en flaske udover sin amning, fordi hun ikke tror, at datteren er blevet mæt nok hidtil.

Flasken har også haft den betydning, at Anne Gadegaard har mere tid sammen med sin store datter, Filippa.

- Så alt i alt er det blevet bedre. Det er stadig ikke godt, men helt klart bedre, så jeg ser meget lyst på det hele nu, skriver Anne Gadegaard og slutter sit opslag:

- Hvis du havde spurgt mig for tre-fire uger siden, så havde jeg nok set anderledes på det hele.

Sponsoreret indhold