KendteI går

Frustreret Anne Gadegaard: Nyfødt datter alvorligt syg

Frustrationen stråler ud af Anne Gadegaard. Hendes nyfødte datter Roberta er syg, og sangeren føler ikke, at lægerne tager hende alvorligt
Anne Gadegaard
De første par uger som mor til to er langt fra gået, som Anne Gadegaard drømte om.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: ANNE GADEGAARD I FRYGTELIG ULYKKE

For to uger siden blev Anne Gadegaard mor for anden gang, da datteren Roberta kom til verden og gjorde sangerens ældste datter Filippa til storesøster.

Starten på livet har dog været alt andet end en dans på roser for den lille guldklump og resten af familien. På sin Instagram-profil fortæller Gadegaard, at Roberta har været syg nærmest siden fødslen.

Den sidste uge har den tidligere MGP-vinder kæmpet med at få sin læge til at stille en diagnose, men Anne føler ikke, at hun og Roberta bliver taget alvorligt.

- "Hun har kolik, og det vil forsvinde". Det var det, der blev sagt i dag. Menn min datter har ondt. Det kan godt være, vi ikke finder problemet. Men jeg stopper sgu ikke med at prøve, skriver Gadegaard.

- Det gør ondt i mit hjerte, når jeg kan se på Roberta, at hun har pisseondt. Hun vrider sig og kan næsten ikke være i sin krop. Det gør ondt i mit sind, og jeg føler mig magtesløs ved ikke at kunne hjælpe mit barn, tilføjer hun.

Den lidt over to uger gamle Roberta har altså rigtig ondt, og det slider også på Anne, som selvfølgelig gør alt for, at hendes datter får det bedre.

Her er lægen så angiveligt ikke til den store hjælp.

- Hun finder ro og trøst ved brystet, så her hænger hun konstant. I dag har jeg f.eks. ikke kunne ligge hende fra mig. Kun maks. 10-15 minutter ad gangen, forklarer Gadegaard og uddyber:

- Jeg spurgte selv efter en henvisning til en børnelæge, som har speciale i reflux og andet kolik-agtigt - en læge jeg fik anbefalet, Han har tid om en måned, men sådan er det jo, så vi holder ud indtil.

Sponsoreret indhold