Kendte27. februar 2021

Anna Lin er ny vært på “Kender du typen?”: Jeg har mange nerver

Det populære boligprogram kører efter Mads Steffensens farvel videre med et af DR’s unge talenter ved roret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anna.jpg
 (Foto: Martin Høien)

De færreste forventede nok, at DR-cheferne havde blot 24-årige Anna Lin i kikkerten til det tunge værtsjob på “Kender du typen?”.

Mads Steffensens arvtager har indtil nu slået sine folder på børnekanalen DR Ultra, og hun fik da også et chok, da de ringede fra det elskede program.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anna_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

At dømme efter påklædningen er Anna Lin sin helt egen type. (Foto: Martin Høien)

– Jeg skreg i telefonen, da jeg blev inviteret til casting, og da jeg fik jobbet, skreg jeg igen. Det er bare kæmpestort. Først troede jeg faktisk, de ringede for at spørge, om de måtte komme på besøg i min lejlighed. Og jeg tænkte, åh nej, men lejlighed er ikke pæn nok endnu, fordi jeg flyttede ind i sommer, fortæller den snart landskendte vært til SE og HØR.

Voksen nok

Anna Lin lover, at “Kender du typen?”-fans fortsat kan gætte med hjemme i stuen, for programmet forbliver det samme, og både livstilseksperterne Flemming Møldrup, 51, og Anne Glad, 48, har sagt ja til at fortsætte sammen med den unge dame som vært.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0573230.jpg
 Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Fremover ser “Kender du typen?”-holdet således ud: Anne Glad, 48, og Flemming Møldrup, 51, fortsætter som livsstilseksperter. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

– Vi starter optagelser i marts, og jeg har mega mange nerver. Det er skræmmende at skulle komme efter Mads, fordi han er så dygtig, men jeg ved, at vi er to helt forskellige værtsprofiler, så derfor er jeg ikke så bange for, at vi blive sammenlignet.

Jeg må bare gøre mit og håbe på, at det er noget, folk kan lide, fortæller Anna Lin, som fortsat vil levere programmer til børn på Ultra, og som tilmed har fået den eftertragtede tjans som vært på børne-MGP lørdag den 27. februar.

Springet til “Kender du typen?” og dermed de voksnes verden er dog i sig selv ikke noget, der skræmmer den 24-årige odenseaner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anna_1.jpg
 (Foto: DR)

Når børne-MGP er overstået, begynder “voksentilværelsen” for Anna Lin. (Foto: DR)

– Jeg er sikker på, at jeg er voksen nok. Jeg er ikke børnevært på en børneagtig måde, så derfor er jeg slet ikke nervøs for, at mit værtskab ikke kan holde til et voksenprogram, lyder det.

Kaffeekspert

Anna Lin kom ind på DR’s talenthold allerede som 20-årig, og hun har nu stået foran kameraet i de sidste to et halvt år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anna_4_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Hun ville egentlig have sin egen kaffebar, men nu står der DR-vært på CV’et. (Foto: Martin Høien)

Men faktisk er hendes store interesse – lidt atypisk for de fleste unge mennesker – kaffe.

Efter gymnasiet arbejdede Anna Lin med kaffe på fuld tid hos både Baresso og Espresso House, og hun holdt tilmed kurser i at smage forskel på diverse bønner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anna_5_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Når børne-MGP er overstået, begynder “voksentilværelsen” for Anna Lin. (Foto: Martin Høien)

– Den perfekte kaffe er en flat white på havremælk. Det er sådan en københavnersmart ting, og som regel står den ikke på kortet, fortæller Anna Lin, som altså dermed afslører sig selv om lidt af en type, når det kommer til den daglige opkvikker.

Sponsoreret indhold