Kendte23. juli 2021

Anna Faris er blevet hemmeligt gift

Skuespillerinden og manden tog forbi det nærmeste rådhus, da de efter længere tids forlovelse ønskede at sige deres ”ja” til hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anna_faris_0.jpg
 Foto: MEGA

Den 44-årige skuespillerinde kunne tidligere på ugen afsløre nogle ganske særlige nyheder.

Hun er i al hemmelighed blevet gift med sin 51-årige forlovede, filmfotograf Michael Barret, der gik på knæ for hende tilbage i 2019.

Det kunne hun fortælle i onsdagens episode af hendes egen podcast ”Anna Faris is Unqualified”.

- Jeg kigger mig omkring.. Min forlovede du ved, han er min mand nu. Ja, vi er blevet gift, lyder det glædeligt fra hende.

- Det var helt fantastisk, ja, det var skønt.

Det er dog ikke mange detaljer om den særlige dag, som skuespillerinden ønsker at dele, men hun får da fortalt, at de to blot tog til det lokale rådhus i Washington for at kunne kigge hinanden dybt i øjnene og erklære deres evige kærlighed til hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega142087_002.jpg
 Foto: MEGA

Parret fotograferet sammen tilbage i 2018. Foto: MEGA

Parret blev første gang spottet sammen tilbage i 2017 – kun få måneder efter, at hun og skuespiller-eks’en Chris Pratt kunne annoncere deres skilsmisse efter knap 10 år.

Det var under optagelserne til ”Overboard”, at Faris og Barret faldt for hinanden, og det var altså kun kort tid efter de afsluttende scener, at de begyndte at date.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega212034_057.jpg
 Foto: MEGA

Anna Faris til premieren på "Overboard" i 2018. Foto: MEGA

- Vi havde en øjeblikkelig form for intimitet. Vi er begge introverte på en ret lig måde. Og han har to børn, og det har været så skønt. Jeg har virkelig lært en masse om mig selv gennem hans børn, kunne hun tidligere fortælle om forholdet til People.

Faris selv har sønnen Jack på snart ni år sammen med eksmanden.

Sponsoreret indhold