Anders Samuelsen sælger huset på Samsø
SENESTE: Nu afslører Anders, hvorfor huset er solgt
LÆS OGSÅ: Anders Samuelsen afslører ny kæreste
Fra 1. september skal tidligere politisk leder og minister for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, 57, finde sig et nyt sted at bo.
Han og partneren, Christina Sunn Pedersen, 49, har nemlig solgt huset på Samsø, som de købte i 2020.
2.775.000 kroner lød prisen på dengang. Men nu har et andet par overtaget stedet i 2. række til Kattegat for 4.750.000 kroner.
Da SE og HØR onsdag fangede Anders Samuelsen på telefonen havde han dog ikke lyst til at sige mere om, hvad planen nu er for ham, Christiana og deres lille søn Leo.
Heller ikke hvad han arbejdsmæssigt har af fremtidsplaner, ønsker han at tale om.
Sidste år var den lille familie dog i New York, hvor hun fortalte, at drømmen er at komme til at bo den amerikanske storby:
– Vi – mor, far og Leo kommer til N.Y. i marts måned med henblik på at finde noget mere permanent at bo i og vende tilbage asap, skrev Christina Sunn dengang i en gruppe på Facebook.
Over for SE og HØR lød det dog fra Anders Samuelsen, at der fortsat var langt til drømmen:
- Ingenting er besluttet endnu - langt fra endda - så der er intet at berette, sagde han.