Anders Samuelsen afslører ny kæreste: Se hende her

Anders Samuelsen

Anders Samuelsen

(Foto: Thomas Laursen)

52-årige Anders Samuelsen svæver rundt på en lyserød sky for tiden.

Politikeren har nemlig fået en ny kæreste, der ifølge politikeren er ”en smuk og vidunderlig klog kvinde med en stor ja-hat”.

Anders Samuelsen delte tirsdag en række billeder på Facebook af sin nye kærlighed, Christina Sunn. Til billederne skrev han:

- Jeg har mødt en smuk og vidunderlig klog kvinde med en stor ja-hat. Et positivt livssyn, der er smittende ud over alle grænser. Hende bygger jeg nu en ny kærligheds-alliance med - for kærlighed er en genial opfindelse, som vi aldrig må stoppe med at tro på.

-  At føle sig elsket er livgivende - og at give kærlighed giver liv. Tak Christina fordi du gider, passer på, orker, er tålmodig, givende, tager imod, holder af, holder om, er alvorlig, drillende. Du har ægte udsyn og indsigt.

- Du har set verden - og nu ser du mig. Giver mig tryghed, lærer mig at være endnu mere nysgerrig - og får mig til at grine så tårerne triller, skrev Anders Samuelsen som kommentar til billederne, der viste ham sammen med kæresten.

Også på instagram har han delt billeder af sin nye kærlighed. Her afslører han i samme ombæring, at parret lige nu er i Amsterdam.

Vis dette opslag på Instagram

#amsterdam #luckyme @christinasunn

Et opslag delt af Anders Samuelsen (@anderssamuelsen1) den

Anders Samuelsen har tidligere dannet par med operasangerinde Susanne Elmark.

De gik fra hinanden i 2017.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close