Kendte26. august 2020

Anders Lund Madsen skal være far for syvende gang

Den populære tv- og radiovært har tre børn fra sit første ægteskab og tre - snart fire - fra sit nuværende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190618_pg_fort_boyard_0990.jpg
 Foto: Peter Grosen

Den altid underholdende Anders Lund Madsen skal ikke forvente at komme til at sidde stille de næste 18 år. Han skal nemlig være far igen. Denne gang for syvende gang.

Det afslører tv- og radioværtens 18 år yngre kone, Karin Prehst Lund Madsen, på sin Instagram-profil i en række kreative havfruebilleder, hvor hun viser den struttende mave frem.

- Havfruen skal have en(dnu) en unge, og således bliver jordhavet endnu rigere, og alt (bliv)er godt, skriver Karin til et af billederne på Instagram.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Er i den dér fase hvor oprydning og udsmidning får mig til at ligge vågen om natten. Gennemgår seriøst kasserne med julepynt i tankerne. Har den vildeste brug for orden og renhed ligenu. Måske et forsøg på kontrol inden barn nr. 4 smadrer, hvad der var af forudsigelighed, skriver hun til et andet opslag.

Overfor B.T. bekræfter Anders Lund Madsen den store nyhed.

- Hun skal føde i midten af november, siger han til B.T., men kan endnu ikke afsløre barnets køn.

Parrets fælles fjerde barn og Anders Lund Madsens sjette kom til verden i august 2017, hvor Karin fødte en lille pige.

Sponsoreret indhold