Kendte5. december 2021

Anders Langballe langer ud efter TV 2: Der var fysisk vold

I kølvandet på den omdiskuterede MeeToo-dokumentar om mediet angriber den tidligere politiske redaktør nu en chef på tv-stationen
https://imgix.seoghoer.dk/anders_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Der har ikke kun været klask i røven, upassende kommentarer og deciderede seksuelle overgreb gennem tiden på TV 2.

Det beretter den tidligere politiske redaktør, Anders Langballe. Ifølge ham har der også været fysisk vold.

- Dokumentaren er helt central for afdækningen af den brutale kultur på TV 2, som udmundede i MeeToo. Men problemerne er bredere end som så. På TV 2 blev psykisk og fysisk vold legitimitet. Det er en virkelighed, som TV 2 fortsat ikke vil forholde sig til, skriver han søndag på sin Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det er første gang, at Langballe fortæller, at der skulle være foregået vold på tv-stationen, og at han selv skulle være en af dem, der har oplevet det.

- Jeg har meget detaljeret redegjort for fysisk vold overfor Anne Stig Christensen – både på skrift og tale – om hvad jeg selv har oplevet på TV 2 med forskellige chefer, hvor én er meget central nu, fortæller han til Ekstra Bladet.

Han ønsker dog ikke at komme nærmere ind på, hvornår hændelserne har fundet sted, eller hvem den pågældende chef er, men han fortæller, at det ”ligger mange år tilbage”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20210414_han8643.jpg
 Foto: Hanne Juul

Anders Langballe følte sig udsat gennem sin tid på TV 2. Foto: Hanne Juul

På sin Twitter fortæller han selv videre, at volden eksempelvis kunne bestå af lussinger.

- Du kunne eksempelvis bruge en lussing som ledelsesredskab, når lavere stående skal bankes på plads i en tilspidset situation.

Artiklen fortsætter under opslaget

Til Ekstra Bladet fortæller Langballe, at han informerede om volden for omkring et år siden – dengang advokatundersøgelsen var i gang hos TV 2, lyder det.

Anders Langballe arbejdede på TV 2 ind til januar 2020, hvor han måtte se sig nødsaget til at sige op, efter han i 2018 blev ramt af en voldsom blodprop.

Sponsoreret indhold