Kendte30. oktober 2019

Anders Hemmingsen starter pladeselskab med Jesu Brødre

Instagram-kongen Anders Hemmingsen kan åbenbart mere end at dele sjove videoer og billeder. Nu har den gæve netstjerne nemlig startet sit eget pladeselskab med de virale hitmagere Jesu Brødre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/roskilde_festival_2019_tsl_20190703_0016.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Med næsten 900.000 følgere på Instagram skulle man tro, at Anders Hemmingsen har rigeligt at se til. Alligevel har lattersprederen valgt at starte et pladeselskab med hitduoen Jesu Brødre.

Banger Records hedder det nyopstartede pladeselskab, som manden bag har store forventninger og forhåbninger til.

- Nu har vi jo lavet den der Roskilde-sang, som har fået 1,5 millioner streams, og det er jo virkelig et lortenummer, så tænkte jeg bare, at vores lille power team må kunne bruge vores platforme på vores passion for musik, siger Anders Hemmingsen til SE og HØR.

Den famøse Roskilde-sang blev også lavet i fællesskab med Jesu Brødre, og det er også de to knægte, som skal tage Banger Records til skyerne. Og de krævede ikke meget betænkningstid.

- Jeg ringede til dem, og de var friske på at lave det her pladeselskab sammen, afslører Hemmingsen.

Instagram-stjernen selv ved som sagt udemærket godt, at hans tidligere musikalske værker ikke ligefrem ligger lunt i svinget, når der f.eks. skal deles priser ud til Danish Music Awards. Alligevel tror Anders på projektet.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

- Vores pladeselskab er meget internetbaseret, og det er lidt et opråb til den etablerede musikbranche. Hos os skal man ikke være så perfekt, siger han og fortsætter:

- De sange, Jesu Brødre har lavet, er den samme stil, som vi vil køre videre med, og de har jo sindssygt mange afspilninger på Spotify. Jeg tror ikke vi skal tages seriøst på den måde, for vi er lidt en underdog i musikverden, det håber jeg i hvert fald på, at vi bliver.

Og noget tyder på, at også den etablerede musikbranche har fået øjenene op for Hemmingsen og Jesu Brødre, som allerede har modtaget over 200 demoer fra håbefulde unge, som vil have deres musik udgivet hos Banger Records.

- Jeg kan sige så meget, at alle pladeselskaberne herhjemme har stået i kø for at samarbejde med os, og det er ikke bare noget, jeg siger. Der er virkelig mange, der har kontaktet os, afslører Anders stolt.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Hvis der sidder fans af Anders Hemmingsen derude, som nu håber på, at kunne høre hans stemme på sangene i fremtiden, bliver de dog slemt skuffede.

- Jeg skal overhovedet ikke til at synge. Jeg skal hjælpe dem med at komme til at leve på de sociale medier, så jeg er ligesom en, der hjælper dem med at komme ud i verden, slår kongen af Instagram fast.

Selv om der ikke bliver plads til Hemmingsen selv på de kommende sange, så er der forhåbentlig masser af unge mennesker, som får opfyldt deres musikalske drøm.

- Jeg har altid elsket musik, også synes jeg, det er sjovt, at man har de her kanaler, hvor man kan få bragt mennesker ud i verden via de sociale medier. Vi håber på at få skabt nogle talenter. Det er jo ligesom karrierekanonen for dak-musik det her, slutter Anders Hemmingsen med et grin.

Sponsoreret indhold