Annonce
Kendte29. september 2025

Anders Breinholt-opsang efter Jonatan Spang-sag: "Tæt på sandheden" må ikke dø

Den tidligere "Natholdet"-vært understreger, at det vil være et stort tab for Danmark, hvis DR-programmet helt stopper
Anders Breinholt var i flere år vært på "Natholdet" på TV 2.
Anders Breinholt var i flere år vært på "Natholdet" på TV 2.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden fortroligt i en mail til jonas.sand@sh.dk

LÆS OGSÅ: Jonatan Spang beskyldt for overgreb mod 15-årig: Nu fortæller hun sin historie

Der har været skrevet meget om Jonatan Spang og "Tæt på sandheden" i de seneste dage, efter DR først fyrede ham fra programmet, hvorefter han erkendt et forhold til en 15-årig pige i 2009.

Kvinden beskylder ham for overgreb og har meldt ham til politiet.

Spang nægter at have begået overgreb, men uanset hvad har det altså kostet ham værtstjansen på det populære DR-program, som også hænger i en tynd tråd.

Jonatan Spang har været vært på "Tæt på sandheden", men han har samtidig også produceret programmet.
Jonatan Spang har været vært på "Tæt på sandheden", men han har samtidig også produceret programmet.
 Foto: Jonas Bie/DR/Small Shoes

Men det vil være et stort problem, hvis der ikke længere skal sendes "Tæt på sandheden".

Det siger den tidligere "Natholdet"-vært Anders Breinholt i TV 2-programmet "Insider".

Annonce

- Nu er "Tæt på sandheden" jo lukket" af årsagen, vi ikke behøver at snakke om her. Men det handler egentlig ikke så meget om ham, der var vært på det, det handler om det program. Det program må ikke dø, siger Anders Breinholt og fortsætter:

- Hvis det bliver taget af fladen, så har vi nul shows i Danmark, hvor der er nogen, der siger nået kritisk om nogen. Og hvis du ikke tør lave noget om mink på nettet, og jeg ikke tør, så er vi et meget, meget fattigt land.

Annonce

- Vi er heldigvis ikke USA, og det bliver vi heller aldrig, men det er meget farligt. Det er en opsang til dem, der bestemmer over os, som sidder et eller andet sted i et hus som det her, slutter Breinholt.

"Hypotetiske spørgsmål"

Jonatan Spang har ikke blot været vært på "Tæt på sandheden".

Komikeren har også selv været manden bag programmet, som bliver produceret af produktionsselskabet Small Shoes, som Spang ejer 100 procent af.

Annonce

I første har DR blot meldt ud, at Spang er færdig i værtsstolen.

- ''Tæt på Sandhedens' fremtid er stadig uafklaret. DR har besluttet, at Jonatan Spang ikke fortsætter som vært på 'Tæt på Sandheden'. DR skal derfor sammen med produktionsselskabet Small Shoes på ny opnå enighed om fremtiden for vores samarbejde', sagde direktør for publicering og brugere hos DR, Lasse Bastkjær Jensen.

Annonce

SE og HØR har spurgt public service-mediet om muligheden for, at programmet fortsætter med en ny vært. Men det ønsker de ikke at svare på nu.

- Jeg vil ikke gå ind i hypotetiske spørgsmål og forskellige fremtidsscenarier. Jeg nøjes med at forholde mig til, at fremtiden for "Tæt på Sandheden" stadig er uafklaret, lyder mailsvaret fra Lasse Bastkjær Jensen.

Annonce

Jonatan Spang er efter sagen blevet fjernet fra flere bookingbureauer - som dog ikke er meget for at fortælle om årsagen til det.

Han har trukket sig fra offentligheden i en periode, mens han får professionel hjælp, siger han.

Annonce

Sponsoreret indhold