Kendte1. april 2024

Amber Rose fortsætter Kanye West-historierne: Han tvang mig til at klæde mig sexet - selvom jeg er konservativ

Den barmfagre kendis Amber Rose fortsætter med at dele ud af sine oplevelser med stjernerapperen Kanye West
Amber Rose og Kanye West til MTV Video Music Awards i 2009.
Amber Rose og Kanye West til MTV Video Music Awards i 2009.
 Foto: Peter Kramer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Amber Rose mener, at Kanye West skylder hende "mindst 20 millioner dollars"

Det har tilsyneladende ikke været nemt for Amber Rose at være i et forhold med den amerikanske rapper Kanye West.

Og selvom det trods alt efterhånden er en hel del år siden, at kendisparret gik fra hinanden, så har den 40-årige Rose på det seneste haft travlt med at dele ud af historier om sin tid i selskab med Ye.

For få uger siden handlede det om, at Kanye skylder Amber "mindst 20 millioner dollars". Altså, hvis du spørger hende.

Nu er turen så kommet til påklædningen. Det sker i forbindelse med Ambers besøg i podcasten "Just B with Bethenny Frankel".

Her afslører modellen, hvordan den i dag 46-årige rapper tvang hende til at klæde sig sexet, efter de indledte et forhold i 2008.

Kanye West og Amber Rose.
Kanye West og Amber Rose.
 Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg er faktisk konservativ. Jeg har altid været konservativ siden jeg var ung, siger hun.

- Det var mit første forhold med en berømthed nogensinde, men også i offentlighedens øjne. Og han ved meget om mode, og han ville altid have, at jeg skulle klæde mig meget sexet.

Amber Rose tilføjer, at hun var "ung" og let at påvirke og gik med til det, og selv efter at hun og Ye gik fra hinanden i 2010, kunne hun ikke ryste sit "sexede" image af sig og følte sig "indespærret" i en kategori.

- Så da jeg var på egen hånd — uden mit første forhold, der på en måde bragte mig ind i lyset — det var det, de ville have fra mig.

Amber Rose har bestemt ikke lagt det sexede look bag sig. Her fotograferet til MTV Video Music Awards i 2018.
Amber Rose har bestemt ikke lagt det sexede look bag sig. Her fotograferet til MTV Video Music Awards i 2018.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg havde producenter, der sagde, 'Vi vil lave denne video til MTV, og vi vil have dig ved poolen, med bikini på, martini i hånden.' Og jeg er sådan, 'Åh, jeg er så ikke hende.'

- Jeg husker, jeg kæmpede så hårdt for ikke at være den person, og ingen ville lade mig.

Kanye West og Amber Rose var kærester fra omkring 2008 til 2010.

Amber Rose har været i flere højtprofilerede forhold gennem årene udover hendes forhold til Kanye West. Nogle af de bemærkelsesværdige kendisser, hun har været kærester med, inkluderer Wiz Khalifa rapperen 21 Savage og kortvarigt Machine Gun Kelly.

Sponsoreret indhold