Kendte25. januar 2016

Se de skønne billeder: Alle elsker dette plejehjem for hunde

Plejehjemmet Old Friends Senior Dog Sanctuary er et sandt paradis for vores firbenede venner, når de bliver gamle. Og plejehjemmet, der ligger i Tennessee, er vanvittigt populært. Lige nu har den over én million likes på Facebook. Se de skønne billeder fra plejehjemmet her

Old Friends Senior Dog Sanctuary - plejehjem for hunde

Det er ikke hver dag, at et plejehjem kan prale med at have over én million fans.

Men det kan dette plejehjem, der ligger i Tennessee, USA.

Plejehjemmet er da heller ikke som andre plejehjem. Her siger beboerne nemlig vuf og vov, og de har travlt med at logre med halen.

Old Friends Senior Dog Sanctuary er nemlig et plejehjem for vores firbenede venner, og plejehjemmet er ikke kun et hit hos de aldrende vovser, der bor der.

Faktisk har plejehjemmet over én million Facebook-fans, der dagligt kan følge med i, hvad de firbenede venner fordriver tiden med på det skønne hjem.

Og de nyder i sandhed deres sidste tid.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/12605317_951127018297846_2816984711008921446_o.jpg
 (Foto: Facebook/Old Friends Senior Dog Sanctuary)

Schæferen Layla nyder snevejret. Se endnu flere billeder fra plejehjemmet i galleriet øverst i artiklen. Foto: Old Friends Senior Dog Sanctuary/Facebook

På Old Friends Senior Dog Sanctuary bor hunde, som er blevet efterladt af deres ejere, men her på plejehjemmet mangler der ikke kærlighed. Her får hundene både masser af kiks og klap – og de firbenede venner kan selv bestemme, om de vil lege uden for eller i stedet tage et velfortjent hvil i én af plejehjemmets bløde sofaer.

Du kan se alle de skønne billeder fra plejehjemmet i galleriet øverst i artiklen.

Lige nu bor der 45 seniorhunde på plejehjemmet, mens dyreorganisationen, som driver plejehjemmet, har sørget for, at 90 andre aldrende vovser har fået et kærligt hjem hos en privat familie.

- Vi går ikke op, hvor lang tid de har tilbage. I stedet går vi op i, hvordan deres sidste tid bliver, skriver plejehjemmet på sin Facebook-side.

Du kan se alle de skønne billeder fra plejehjemmet i galleriet øverst i artiklen.

Du kan følge livet på plejehjemmet her - og se endnu flere billeder af de skønne beboere.

Sponsoreret indhold