Kendte 3. december 2021

Alexandra scorer millioner på hussalg

Grevinde Alexandra har solgt villaen i Charlottenlund med afslag - men scorer alligevel millioner.
(Foto: Hanne Juul)

Grevinde Alexandra kan ånde lettet op.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun behøver ikke længere bekymre sig om at betale til to hjem - villaen i Charlottenlund er nemlig solgt. Det skriver Boliga.

Og salget af den 215 kvm. store villa, der har tilhørt Preben Elkjær, indbragte den tidligere prinsesse en stor milliongevinst.

Ifølge Tinglysningen fik Alexandra 13.750.000 kr. for ejendommen, som var sat til salg for 14.995.000 kr. Hun har således givet et afslag på over en million kr.

Da Alexandra købte villaen i 2017 betalte hun 9.950.000 kr. for nøglerne, så hun flytter fra Gentofte kommune med en boliggevinst på 3,8 mio. kr.

Grevinde Alexandra flyttede tidligere på året til en bolig i det indre København. 11,6 mio. kr. betalte hun for en 199 kvm. stor stuelejlighed i Salamons Palæ.

Sponsoreret indhold