Kendte7. december 2014

Aleksander fik nok: Jeg har verdens smukkeste datter

Radioværter jokede med Downs syndrom - far fik nok
Af af
Radioværter jokede med Downs syndrom - far fik nok
Radioværter jokede med Downs syndrom - far fik nok
 Foto: Aleksander Helmersberg/Facebook



- Her kommer en lidt usammenhængende og letsindig status lige fra hjertet.
Fra et fyldt hjerte!

Sådan indleder norske Aleksander Helmersberg en statusopdatering på sin Facebook-væg, skriver Ude og Hjemme.

Den norske mand er far til lille Milla på tre år, der har Downs syndrom, og han havde gang på gang hørt dårlige vittigheder om folk med syndromet.

LÆS OGSÅ: Kaldte dreng med Downs for grim... Mors svar er genialt

Og nu havde norske Aleksander Helmersberg fået nok.

Han røg derfor til tasterne på Facebook, hvor han skrev et rørende indlæg, som lige nu går verden rundt.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/cd9bda15860d47b8983d25030c5e4108.jpg



Aleksander med sin lille Milla (Foto: Aleksander Helmersberg/Facebook)

- Det er en status på et emne, der ikke falder mig let at dele her på Facebook. Jeg har brugt lang tid på at blive klar til at dele denne del af mit liv, men jeg er kommet frem til, at jeg ønsker, at folk skal vide dette.

- I dag stak det mig i hjertet igen, og denne gang kunne jeg ikke bare lade det passere, for nu er mit hjerte fyldt. Jeg er ikke den overfølsomme type. Jeg er måske ikke så god til at fortælle, hvad jeg føler. Jeg ønsker bare at leve i fred og lade livet gå sin gang. Jeg kan tåle meget. Jeg har tålt utroligt meget gennem årene. Men nu er det nok, skriver Aleksander Helmersberg og uddyber:

- Jeg har den smukkeste datter. Hun er netop fyldt tre år, og hun strålede som en sol hele dagen. Hun elskede, når vi sang fødselsdagssang. Hun giver os et herligt liv, med så utroligt mange ægte følelser. Hun viser hele spektret af glæde, vrede, tristhed og stædighed. Hun er komplet. Hun er vores datter. Hun har Downs syndrom, skriver Aleksander i sit indlæg, hvor han også fortæller om, hvordan det var at få at vide, at de ventede et barn med syndromet:

LÆS OGSÅ: Mor til barn med Downs: Jeg ville ønske, at jeg havde fået en abort

- Jeg husker stadig 1. december 2011 krystalklart. Fortvivlelse, sorg, chok, frygt, tomhed og en enorm angst for fremtiden. Angst for Millas fremtid. For hendes brors. Og for vores fremtid som familie. Der har været øjeblikke, der har været sorte som kul, men der har også været perioder, hvor jeg har takket de højere magter for, at vi har fået sådan en smuk datter, skriver Aleksander i sit rørende indlæg.

- Der er dage, hvor selv jeg frygter fremtiden. Hvor jeg bekymrer mig om, hvordan det skal gå Milla, når hun begynder i skolen, når hun skal gå til fester, når hun skal tage kørekort, når hun skal flytte hjemmefra…. Den dag, jeg ikke er her længere og kan beskytte hende.

- Men de fleste dage opdager jeg, at frygten er uberettiget. Milla skal nok klare sig. Hun er social, opsøgende, kvik, nysgerrig. Milla er et komplet menneske.

- Hvorfor skriver jeg så i dag - efter 3 år - om, hvordan en fars hverdag er med et barn, der ikke er som alle andre?

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/269fcf9d7d3747f4bf967ffd7898991c.jpg



Lille Milla (Foto: Aleksander Helmersberg/Facebook)


- Jo, for i dag spøgte mine favorit-radioværter igen om Downs syndrom. Denne gang kunne jeg ikke bare smile af det, og bare sige ja, ja, de mener ikke noget ondt med det. Det er jo bare humor. Det er ikke alvor.

- Det var ikke fordi, det var mere alvorlig end andre gange. Eller fordi værterne i dag var værre end andre komikere. Jeg fik bare nok. Det stak så forfærdeligt i mit hjerte, i mit fader-hjerte, skriver Aleksander.

LÆS OGSÅ: Kendt forsker i modvind på Twitter: Amoralsk ikke at få abort, hvis man venter barn med Downs

- Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor det skal være morsomt. Hvad er hensigten med at drille mennesker, som ikke kan forsvare sig? Hvad er det, de vil opnå? Hvorfor bruger de Downs som en betegnelse på at være dum, naiv, ikke med i samfundet.. Når de for eksempel siger "Er du helt Downs"?

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/8d5df3e70f4e4b019680df86e4b15faf.jpg



Lille Milla (Foto: Alekanser Helmersberg/Facebook)


- Jeg har ikke sagt noget før, jeg har bare tålt det. Det bliver man jo nødt til. Det er vigtigt at kunne drille lidt, ikke at være alt for højtidelig. Måske er tanken, at når man bruger humor, så forsvinder tabuerne. Men det gør ondt alligevel.

- Bare en lille tanke. Hvem er det, der bliver trådt på, når I mener, I bedriver bragende god samfundssatire? Det er de små i samfundet. De som ikke altid kan selv. De som ikke forstår, hvad der sker. Det er deres familier. De som husker fødslen krystalklart. Det er dem, der sad i timerne efter fødslen fyldt med skræk og angst for fremtiden, skriver Aleksander, som slutter sit lange indlæg af med ordene:

- Hvis du møder mig, vil jeg forklare dig, hvordan et liv med et barn med Downs er. Hvorfor det stikker i hjertet, hver gang.

- Tak, et lille hjertesuk fra et hjerte, som nu er blevet lidt lettere.

Du kan læse hele Aleksander Helmersbergs statusopdatering her.

Sponsoreret indhold