Kendte22. maj 2023

Afslørende billeder: Gilli er blevet far for anden gang

Livet spiller for den storhittende Gilli, som nu er blevet far for anden gang
Gilli
Gilli har både succes på hitlisterne og på hjemmefronten.
 Foto: Scanpix Denmark

Rapperen Gilli, med det borgerlige navn Kian Rosenberg, må siges at have godt og grundigt styr på livet.

Det er mere reglen end undtagelsen, at han stryger direkte ind som nummer et på hitlisterne, hver gang han udgiver en ny sang.

Og i privaten går det også særdeles godt for den til tider sky superstjerne.

For halvandet år siden kunne den storhittende Rødovre-kanon afsløre, at han var blevet far for første gang. Nu har Gilli efter alt at dømme fordoblet antallet af arvinger.

Rapperen har i forvejen en datter på omkring to år, men på Instagram virker det til, at Gilli har udvidet børneflokken derhjemme.

Forleden delte han nemlig en række billeder af sin datter, sig selv og en et par måneder gammel baby med en række kærlige sangtekster knyttet til.

Man må altså antage, at Gilli nu føje far til to til sit i forvejen velpyntede cv.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Gilli om den lykkelige nyhed, men han er ikke vendte tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold