Kendte23. november 2020

Afdøde Alan Rickmans dagbøger bliver udgivet som bog

Skuespilleren, der døde i 2016, skrev dagbog i over 25 år med henblik på, at de en dag ville blive udgivet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I 2016 døde den britiske skuespiller Alan Rickman. Han blev blot 69 år efter at have kæmpet mod kræft i en kortere periode.

Forlaget Canongate har nu købt rettighederne til hans dagbøger og har planer om at udgive dem i en bog i efteråret 2022. Det skriver The Guardian.

Skuespilleren, der blandt andet spillede Snape i "Harry Potter"-filmene, skrev dagbog i over 25 år, og de fylder hele 27 bind.

De bliver nu samlet til én bog og bliver udgivet næste år. Den britiske avis skriver, at Rickman begyndte at skrive dagbog i 90'erne med henblik på, at de en dag skulle udgives.

- Dagbøgerne afslører ikke bare skuespilleren Alan Rickman, men også den sande Alan - hans sans for humor, hans skarpe observationer, hans håndværk og hengivenhed over for kunstarten, fortæller Alan Taylor, der er redaktør på bogen.

Redaktøren fortæller ydermere til The Guardian, at dagbøgerne er "anekdotiske, upassende, vittige og helt ærlige, og udgør obligatorisk læsning og tilbyder et uforligneligt indblik i hverdagen hos en usædvanlig skuespiller, som var lige så elsket i USA, som han var i Storbritannien".

Sponsoreret indhold