Hollywood14. januar 2016

Trist nyhed: 'Harry Potter'-stjerne død af kræft

Den britiske skuespiller Alan Rickman – der blandt andet har brilleret i rollen som professor Snape i ’Harry Potter’-filmene – er død efter en kort kamp mod kræft. Det bekræfter hans familie.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/allan-rickman.jpg
 All Over Press

Den britiske skuespiller Alan Rickman er død i en alder 69 år.

Den kendte skuespiller – der blandt andet blev kendt for sin rolle som professor Snape i ’Harry Potter’-filmene sov ind efter at have kæmpet mod en kræftsygdom i en kort periode.

Hans dødsfald er blevet bekræftet af hans familie, skriver det britiske medie Daily Mail.

https://imgix.seoghoer.dk/10.4916235o_0.jpg
 All Over Press

Alan Rickman blev blot 69 år. Foto: All Over

Hans familie udsendte følgende besked:

- Skuespilleren og instruktøren Alan Rickman er død af kræft i en alder af 69 år. Han var omgivet af familie og venner.

Alan Rickman blev født i England, hvor han optrådte i flere film og i flere teaterstykker. Det var dog først i en senere alder, at han slog igennem internationalt. Det skete, da han i en alder som 41 år brillerede i rollen som skurken Hans Gruber i action-braget ’Die Hard’.

Foruden rollen som skurk i 'Die Hard' og rollen som professor Snape i ’Harry Potter’-filmen har Alan Rickman også brilleret i film som ’Sweeney Todd’, ’Robin Hood’ og ’Love Actually’.

Alan Rickman efterlader sig hustruen Rima Horton, som han har kendt, siden han var blot 19 år.

Sponsoreret indhold