Kendte29. juni 2020

Ærlig Katy Perry: Overvejede selvmord efter brud

Den gravide popsanger indrømmer, at hun ramte bunden, efter hun og Orlando Bloom gik fra hinanden i 2017
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun har en lækker mand ved sin side, og snart bliver hun mor for første gang.

Men livet har ikke altid været rosenrødt for Katy Perry, der i et nyt interview fortæller, at hun gik helt ned med flaget, da hun og Orlando Bloom tilbage i 2017 gik fra hinanden.

- Min karriere var på en kurs, hvor det gik op, op og op, og så skete der det mindste skift, ikke stort set udefra. Men for mig var det seismisk, forklarer den 35-årige sanger i et interview med radiostationen SiriusXM CBC.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega634815_001.jpg
 Foto: MEGA

Katy Perry og Orlando Bloom har haft en on/off-forhold, men venter nu deres første barn sammen. Foto: MEGA

- Jeg havde givet så meget af mig selv, at det bogstaveligt talt knækkede mig. Jeg havde slået op med min kæreste, som nu er far til mit kommende barn, uddybede hun.

- Så var jeg spændt på at flyve højt på succesen af min næste plade. Men valideringen gjorde mig slet ikke høj, så jeg styrtede til jorden, tilføjer hun.

Sangeren, der er datter af to præster, afslører, at det var hendes far, der fik hende på rette spor igen:

- Det var så vigtigt, at jeg gik i stykker, så jeg kunne blive hel på en anden måde. Og være mere dimensionel end bare konstant at leve et tørstigt popstjerne-liv, lyder det fra Perry.

- Taknemmelighed er nok det, der har reddet mit liv, for hvis jeg ikke fandt det, så ville jeg have svælget i min egen sorg og nok bare hoppet, afslører hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotosthree358592.jpg
 Foto: MEGA

Katy Perry med sine forældre Mary og Keith Hudson. Foto: MEGA

- Men jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan være taknemmelig. Det er virkelig, virkelig svært at gå rundt og sige: "Jeg er taknemmelig, jeg er taknemmelig", selvom jeg er i et dårligt humør, afslutter hun.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold