Ærlig Andrea Elisabeth Rudolph: - Jeg troede, jeg ville have det bedre nu

I går var det et år siden, Andrea Elisabeth Rudolph fik bortopereret sit ene bryst efter fundet af en kræftknude.

I den anledning kiggede hun tilbage på det forgangne år, som har budt på et opslidende behandlingsforløb.

Det gør hun på Instagram i en række stories, der tager læserne med et år tilbage, hvor hun sammen med gemalen Claus Møller Jakobsen tog på hospitalet.

- Jeg var bange, men aldrig alene. Tak, min elskede, skriver hun henvendt til den tidligere håndboldspiller, som hun har sønnerne Arthur og Alfred sammen med, på et billede af sig selv i hospitalsskjorte i en elevator på vej til operation.

Seks timer senere var hendes naturlige bryst blevet erstattet med en såkaldt babysitter – et slags mini-implantat, der skal sidde i brystet et år. Det skulle efter sigende gøre det mindre smertefuldt, når brystet skal genskabes.

På et meget ærligt billede fra hospitalsstuen står dengang nyopererede Andrea med tuschstreger på overkroppen, og et fladt bryst, der er tapet ind.

På et nærbillede viser hun derefter operationsarret helt tæt på og beretter, at hun mistede en del hud, sin brystvorte samt tre lymfeknuder under armhulen under den store operation.

- Jeg troede, jeg ville have det bedre

Hun deler også sine tanker om tilværelsen i kølvandet på behandlingsforløbet.

- Det er et år siden i dag, at jeg blev opereret, og der er sket rigtig meget. Jeg har det heldigvis meget, meget bedre. jeg er stadig ikke den Andrea, jeg plejer at være, og der er faktisk stadig rigtig langt igen, fortæller hun, mens hun sidder i Dyrehaven og nyder naturen og sætter pris på livet.

- Jeg tror, jeg troede sidste år, at når jeg nåede det her tidspunkt, så ville jeg nok have det bedre, end jeg har det. Jeg troede, at rigtig meget ville være overstået – og der ér også rigtig meget, der er overstået, men jeg har det alligevel ikke helt, som jeg troede, jeg ville have det. Det tager lang tid det her.

Om 15 dage runder Andrea endnu en milepæl. Der er det et år siden, hun blev erklæret kræftfri. Men forløbet stoppede ikke der. Et par uger efter den positive melding om, at kræften var helt væk, begyndte strålebehandlingen.

Hver dag i et par uger modtog hun strålebehandling.

- Til at starte med føltes det okay, og så var det faktisk først en måned efter, jeg var færdig med strålerne, hvor jeg virkelig, virkelig mærkede, hvor sindssygt vanvittigt det er at få strålebehandling - og hvor smadret man bliver. Så det har faktisk taget ret lang tid at komme over det.

Inden længe skal hun tilbage på operationsbordet for at få lavet sit bryst.

- Den her babysitter skal ud, og jeg skal have lavet noget andet. På den ene side glæder jeg mig rigtig meget til det, for det her (babysitteren, red,) er meget hårdt og bevæger sig overhovedet ikke, men på den anden side kan jeg slet ikke overskue det. Men det skal nok blive godt. Jeg er taknemlig for at være her, slutter hun af.