Kendte21. januar 2021

Ægteskab i krise: Her er Kim Kardashian og Kanye Wests dramatiske forhold

Ægteskabet mellem Kim Kardashian og Kanye West har ifølge flere hængt i en særdeles tynd tråd den seneste tid. Det er dog ikke første gang, det har været turbulent i parrets ægteskab
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Én af verdens mest celebre par – Kim Kardashian og Kanye West – er i den grad kommet på alles læber de seneste uger.

Årsagen skyldes talrige rygter om, at parrets ægteskab hænger i en tynd tråd, og at det kun er et spørgsmål om tid, før en skilsmisse er en realitet.

Senest er det kommet frem, at folk omkring Kanye West flygter på grund af hans uligevægtige sindstilstand.

- Han lider af frygtelig paranoia, når ikke han lægger al sin energi i sin kunst, sagde en kilde forleden ifølge The Sun.

Forinden var Kim Kardashian blevet spottet uden sin vielsesring.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/2014_lacma_art_film_gala_honoring_barbara_kruger_and_quentin_tarantino.jpg
 (Foto: MEGA)

Parret til Art+Film Gala i 2014. Foto: MEGA

Det seneste tid har Kim Kardashian og Kanye West desuden boet hver for sig – han i Wyoming, og hun i Los Angeles sammen med deres fire børn North på syv, Saint på fem, Chicago på to og Psalm på et år.

- Kim har gjort alt, hvad hun kunne for at redde sit ægteskab. De (Kim Kardashian og Kanye West, red.) har haft problemer, som alle ved, men hun har bare ikke ville give op, sagde en kilde i begyndelsen af året ifølge Hollywood Life.

- De har prøvet parterapi, men de har virkelig brugt meget lidt tid sammen, lød det videre fra kilden, der desuden fortalte, at Kim og Kanye nu primært ses for børnenes skyld.

Herunder opsummerer SE og HØR deres parforhold.

2003: KIM OG KANYE MØDER HINANDEN FOR FØRSTE GANG

Kim Kardashian og Kanye West møder hinanden for første gang tilbage i 2003, da han indspillede en sang med Brandy, som er ven med Kim Kardashian.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/marts_2015_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Parret deler et kærligt øjeblik i marts 2015. Foto: MEGA

Efterfølgende fortalte Kanye West:

- Jeg vidste bare, at jeg ønskede, at hun skulle blive min.

2010: KANYE OPTRÆDER I “KEEPING UP WITH KARDASHIANS”

Kanye West gjorde sin debut i realityprogrammet længe før, han og Kim Kardashian begyndte at date.

I 2010 medvirkede han i det første afsnit af ”Kourtney & Kim Take New York”, som var en spin-off af det populære “Keeping Up With Kardashians”.

I programmet besøgte han deres forretning i New York, og efterfølgende udtalte Kim, at hun og Kanye havde været ”gode venner i lang tid”.

2011: KIM GIFTER SIG MED EN ANDEN

Kim Kardashian blev gift med sin kæreste, Kris Humphries, i 2011.

Heldigvis for Kanye West holdt ægteskabet kun 72 dage.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megar65305_1.jpg

Kim og Kris. Foto: MEGA

Efterfølgende udtalte Kayne, at han inden havde forsøgt at overtale Kim til ikke at blive gift.

2011: KIM FLYVER TIL PARIS FOR AT SE KANYES MODESHOW

Efter ægteskabet gik itu, valgte Kim Kardashian at hoppe på et fly og flyve til Paris for at se Kanye Wests modeshow. Efterfølgende afslørede Kim, at det var under turen til Paris, at parret begyndte at date.

- Efter mit brud følte jeg mig rigtig nede, og så sagde Kanye ”Kom nu bare til Paris og se mit modeshow”. Han jokede tilmed med, at han kun havde lavet modeshowet for at komme på en date med mig.

- Så jeg tog afsted og tilbragte tiden med ham, og det var der, at vi begyndte at date. Jeg sværger, at fra det øjeblik jeg landede, blev jeg smaskforelsket i ham, og jeg tænkte: ”Åh Gud, hvorfor gjorde jeg ikke dette noget før?" Altså… det er sådan her, det skal være – kærlighed, grin og oprigtig støtte, udtalte Kim efterfølgende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/2012_11.jpg
 (Foto: MEGA)

Kim og Kanye fotograferet hånd i hånd i 2012. Foto: MEGA

2012: KANYE RAPPER OM SIN KÆRLIGHED

Kanye West lagde ikke skjul på, at han var smaskforelsket i realitystjernen.

I sit rapnummer ”Cold” rappede han således i 2012:

”And I'll admit, I had fell in love with Kim / Around the same time she had fell in love with him / Well that's cool, baby girl, do ya thang / Lucky I ain't had Jay drop him from the team”.

2012: NU BLIVER DET SERIØST

I løbet af 2012 blev det mere og mere tydeligt, at Kanye West og Kim Kardashian tog deres forhold seriøst.

Kanye blev en del af familien og deltog blandt andet i Kourtney Kardashians babyshower.

Desuden medvirkede han i Kardashians realityserie, hvor man blandt så ham gøre rent og rydde op i Kims skabe.

2013: VENTER FØRSTE BARN SAMMEN

Under en koncert nytårsaften i Atlantic City afslørede Kanye West, at han og Kim Kardashian ventede deres første barn sammen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/givenchy_fashion_show_marts_2013.jpg
 (Foto: MEGA)

Kanye hjælper Kim med stiletterne under et Givenchy modeshow i marts 2013. Foto: MEGA

Kim bekræftede selv den kommende familieforøgelse i en blog efterfølgende:

- Det er sandt! Kanye og jeg venter en baby. Vi føler os så taknemmelige og heldige, skrev hun blandt andet.

2013: ANKOMMER SAMMEN TIL MET GALA

Samme år ankom Kim Kardashian og Kanye West sammen til det prestigefyldte Met Gala.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megar17830_1.jpg

Kim og Kanye til Met Gala i 2013. Foto: MEGA

Kim var iført en smuk Givenchy-kjole, hvor man tydeligt kunne se hendes voksende babybule.

2013: NORTH WEST BLIVER FØDT

Den 15. juni 2013 fødte Kim Kardashian parrets første barn, datteren North West.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/maj_2013_gravid_.jpg
 (Foto: MEGA)

En gravid Kim i maj 2013. Foto: MEGA

2013: KIM OG KANYE BLIVER FORLOVET

Samme år som de blev forældre for første gang, kunne Kim Kardashian og Kanye West føje endnu et lykkeligt kapitel til deres parforhold.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/engaged.jpg
 (Foto: MEGA)

Kim viser forlovelsesringen frem. Foto: MEGA

I oktober 2013 gik Kanye på knæ og stillede Kim det helt store spørgsmål på San Franciscos AT&T baseball stadium – foran alle Kims venner og familie.

2014: KIM OG KANYE BLIVER GIFT

Kim Kardashian og Kanye West forseglede deres kærlighed under et overdådigt og romantisk bryllup i Firenze i Italien.

Med næsten 2,5 millioner likes blev billedet af det nygifte par, der kysser foran en overdådig blomstervæg, det mest likede billede på instagram i 2014.

2015: BLIVER FORÆLDRE FOR ANDEN GANG

I december 2015 blev Kim Kardashian og Kanye West forældre for anden gang.

5. december 2015 fødte Kim en søn, der får navnet Saint West.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/september_2015_nummer_2.jpg
 (Foto: MEGA)

En gravid Kim i september 2015. Foto: MEGA

Efterfølgende afslørede Kim, at hun efterfølgende måtte undergå hele fem operationer, fordi hun pådrog sig så omfattende skader under fødslen.

2016: HÅRDT ÅR FOR PARRET

2016 var et hårdt år for parret.

Her blev Kim Kardashian røvet, mens hun befandt sig til modeugen i Paris. Røverne truede realitystjernen med en pistol og frarøvede hende i den forbindelse en diamantring, der var vurderet til omkring 32 millioner danske kroner.

Desuden fik hun også frarøvet to armbånd af det eksklusive mærke Cartier.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/efter_hans_koncert_i_september_2016.jpg
 (Foto: MEGA)

I september 2016 - efter nogle særdeles hårde måneder - overværede Kim en af Kanyes koncerter. Efterfølgende fulgtes de hjem. Foto: MEGA

Da røveriet fandt sted, befandt Kanye West sig i New York, hvor han gav koncert. Han afbrød koncerten for at være ved sin hustrus side.

Det brutale røveri rystede parret, og efterfølgende trak Kim sig fra de sociale medier i en længere periode.

Samme år blev Kanye angiveligt indlagt på en psykiatrisk afdeling med en psykose.

2017: FÅR DIAGNOSE

I 2017 fik Kanye West diagnosen bipolar.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/juni_2018_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Parret fotograferet med to af deres i alt fire børn i juni 2018. Foto: MEGA

En bipolar lidelse er kendetegnet ved, at man gennemlever både maniske og depressive episoder.

2018: BLIVER FORÆLDRE FOR TREDJE GANG

15. januar 2018 fik parrets deres parrets tredje barn, datteren Chicago West.

Som følge af komplikationerne fra den anden fødsel valgte parret at gøre brug af en surrogatmor.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kim_kardashian_and_kanye_west_hit_the_red_carpet_for_chers_new_musical_on_broadway_december_2018.jpg
 (Foto: MEGA)

Parret fotograferet i 2018. Foto: MEGA

Til pressen fortalte Kris Jenner efterfølgende, at Kim og Kanye ”aldrig havde været lykkeligere”.

2019: MÅTTE TVANGSFIKSERES

Kanye West afslørede i et interview, at han flere gange endte på hospitalet, hvor han blev tvangsfikseret og medicineret på grund af sin bipolare lidelse.

- Når du er i den tilstand, er du super-paranoid omkring alt. Alle – det er min opfattelse, andre har en anden opfattelse – er nu skuespillere. Alt er en konspiration. Du føler, at regeringen putter en chip i dit hoved. Du føler, at du bliver overvåget. Du føler alle disse ting.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/share_a_passionate_kiss_on_their_new_balcony_at_the_faena_house_condo_in_miamibeach_januar_2019.jpg
 (Foto: MEGA)

Parret i en kærlig stund i 2019. Foto: MEGA

- Du har disse øjeblikke, hvor du tror, alle vil slå dig ihjel. Du tror mere eller mindre ikke på nogen, fortalte en ærlig Kanye i interviewet.

- Der er disse øjeblikke, hvor de putter dig i… de lægger dig i håndjern, de medicinerer dig, de lægger dig i sengen, og de afskærer dig fra alle, du kender. Det er noget, jeg er glad for at have oplevet, for så kan jeg begynde at ændre det, sagde han videre.

2019: BLIVER FORÆLDRE FOR FJERDE GANG

Parrets fjerde barn blev også født af en surrogatmor.

Sønnen Psalm kom til verden 10. maj 2019.

Efterfølgende afslørede Kim Kardashian, at hun nærved var gået glip af sønnens fødsel, fordi hun deltog i det prestigefyldte Met Gala.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/juni_2020.jpg
 (Foto: MEGA)

Kanye gemmer sig under sin bluse i juni 2020. Foto: MEGA

Samme år – i oktober 2019 – fornyede Kim og Kanye deres ægteskabsløfter.

I den forbindelse sagde Kim følgende til sin mand:

- Du er min mand. Du er min bedste ven. Du er min største støtte og min eneste kærlighed.

2020: FANS ER BEKYMREDE

Fans begyndte at bekymre sig om parret og ikke mindst parrets ægteskab.

The Sun mente at vide, at Kim Kardashian og Kanye West havde haft det svært under coronapandemien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/campaign_event_in_the_upcoming_presidential_election_sunday_july_19_2020_in_north_charleston_south_carolina.jpg
 (Foto: MEGA)

Under et vælgermøde i den amerikanske delstat South Carolina afslørede en grædende Kanye West søndag den 19. juli, at Kim nærved havde fået en abort, da de ventede North. Foto: MEGA

At der var – og er – problemer blev mere tydeligt i juli 2020, da Kanye West kom med flere vilde anklager mod og om sin hustru.

Her påstod han blandt andet, at han i to år har forsøgt at blive skilt fra Kim.

Desuden skrev han på Twitter, at hans hustru mod hans vilje forsøgte at få ham tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling.

I forbindelse med de voldsomme anklager valgte Kim at søge råd og vejledning hos en skilsmisseadvokat - men hun har altså ikke ladet sig skille.

Ifølge kilder kan en skilsmisse dog snart blive en realitet. I hvert fald er det ingen hemmelighed, at Kim Kardashian har fundet kampen særdeles hård.

I kølvandet på de dramatiske udmeldinger fra Kanye West valgte Kim Kardashian ganske overraskende at tage bladet fra munden og adresserede den psykiske diagnose, som hendes mand i flere år har kæmpet med.

Det skete i en story, som hun sendte til sine omkring 180 millioner følgere på instagram i sommer.

Her skrev hun:

- Som mange af jer nok ved, lider Kanye af en bipolar lidelse.

- Dem, som er tæt på Kanye, kender hans hjerte og ved, at hans ord ikke altid hænger sammen med hans handlinger, skrev hun blandt andet.

Om parrets ægteskab står til at redde, må tiden vise.

Sponsoreret indhold