Kendte6. marts 2024

Adam Price melder ud: Man må ikke stjæle fra andre

Den danske smørkonge meddeler på sine sociale medier, at man ikke skal stjæle fra andre
Adam Price til premiere på Amadeus i Det Kongelige Teater, da han fortsat dannede par med eksanmelder Katherine Diez.
Adam Price til premiere på Amadeus i Det Kongelige Teater, da han fortsat dannede par med eksanmelder Katherine Diez.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Katherine Diez og Adam Price er færdige: Her er deres forhold i billeder

Efter en periode med masser af drama i privatlivet, lader det til, at Adam Price forsøger at fokusere på karrieren.

Senest har manden bag DR-serien "Borgen" været et smut forbi sin Brdr. Price-restaurant.

Her viser han stolt en kødhakker frem, der ifølge Price er noget helt særligt.

– Vi har en maskine hernede i køkkenet, som jeg overvejer at stjæle. Men de ville blive så pisse sure, hvis jeg gjorde det, så jeg gør det ikke, siger Price i en story, som han onsdag har delt på Instagram.

Adam Prices juridiske baggrund forhindrer ham i at gøre ting, han ikke må.
Adam Prices juridiske baggrund forhindrer ham i at gøre ting, han ikke må.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

– Den eneste grund til, jeg ikke sjæler, den er, at jeg som gammel, halvstuderet jurist kender straffen for underslæb, tilføjer han.

Sådan skriver den 56-årige Adam Price, der altså har gået på Københavns Universitet som jurastuderende i perioden 1986-90 ifølge DFI.

Stikpille til Diez?

Her ville nogle måske mene, at det er ilde timet af den gode hr. Price, for det er jo nærliggende at gætte på, at det er en lille, kreativ stikpille til den stakkels ekskæreste Katherine Diez?

Hun har nemlig de seneste mange uger scoret den ene omgang dårlige omtale efter den anden, efter det kom frem, at hun havde været en smule for ivrig med at rane andres skrevne værker.

Katherine Diez, influencer, litteraturanmelder og kulturdebattør.
Katherine Diez, influencer og tidligere litteraturanmelder.
 Foto: Ritzau ScanpixOscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

I samme periode har der været noget mere stille fra ekskæresten Adam Price, der dog formåede at melde ud, at kærligheden altså ikke klarede det store plagiatdrama.

Katherine Diez efterfølgende både meddelt sine følgere, at hun "har været en idiot", og at hun "har mistet sin elskede" efter den hæsblæsende skandale.

Sponsoreret indhold