Kendte25. februar 2021

”Årgang 20”-familien fra Als: Lukkede firmaet ned

Det var for svært for Gram Thomsen-parret at jonglere det hele. Anlægsgartnervirksomheden er nu på standby
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aargang_2.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

I Stevning på Als i Sønderjylland banker hverdagen derudad hos familien Gram Thomsen, der har to børn.

De har sagt ja til, at danskerne må se, hvordan deres liv former sig de næste 18 år, i “Årgang 20” på TV 2.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/aargang_4_1.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Lena og Mads blev kærester for syv år siden.
– Vi skulle have været gift sidste år, men så kom der en forbandet virus, så vi brugte vores opsparing på et hus, så nu går der lige lidt tid endnu, forklarer Mads. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Vi kommer fra landet og vil gerne vise, at vores børn har masser af luft omkring sig og masser af plads at boltre sig på, i modsætning til dem der bor i byen, siger 27-årige Lena Gram Thomsen.

Hun har selv boet hele sit liv på Als, mens Mads flyttede til Als som barn, da hans forældre blev skilt.

– Vi kunne ikke forestille os at bo et andet sted. Vi har vores venner, familie og netværk her, og vi har alle muligheder her. Vi ser begge vores forældre flere gange om ugen, siger parret, der begge er 27 år.

De har sammen 5-årige Malthe, der går i børnehave, og Asmus på et år, der går i dagpleje.

Ku’ ikke kende far

Der er drøn på hos familien, men der er også blevet taget et drastisk valg, det sidste år, som har gjort hverdagen roligere.

– Lige nu er mit firma sat på standby, lyder det fra Mads, der drev sit eget anlægsgartnerfirma og arbejdede mellem 70 og 100 timer om ugen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/aargang_2_1.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Mads nyder at have mere tid med familien.
– Asmus går med en lillefinger, men han tør ikke at give helt slip endnu. Han kan godt stå frit, og når han opdager det, så sætter han sig ned, siger den stolte far. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Den arbejdsbyrde var svær at forene med familielivet.

– En dag, jeg kom hjem efter at have været på Fyn og arbejde, kiggede jeg ned i kravlegården til Asmus, og så reagerede han slet ikke. 10 sekunder efter kom Lena, og så var han et stort smil. Da mit eget barn ikke kunne genkende mig, tog jeg beslutningen, siger Mads, der i dag er ansat som gravemester hos entreprenørfirmaet Arkil.

– Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Jeg har stor respekt for dem, som kan finde ud af at have et firma og en familie, men når jeg går ind i noget, så gør jeg det 200 procent, så det var ikke muligt for mig at have to store ting i mit liv som familie og firma, erkender sønderjyden.

– Den vigtigste virksomhed, jeg driver lige nu, er min familie.

Binder familien sammen

Lena er også en målrettet kvinde. Hun skrev sin bachelor og blev færdiguddannet folkeskolelærer sidste sommer, samtidig med at hun sørgede for Asmus.

– Når man har studeret i fire år, så vil man gerne ud og bruge det, som man har lært. Og det flaskede sig sådan, at Asmus kunne starte i dagpleje i august, og jeg lige kunne køre ham ind, inden jeg begyndte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/aargang_3_1.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Asmus er en god blanding af os begge, men han ligner Lena mest, mens Malthe helt klart ligner mig, siger Mads. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Jeg synes bare, det var fantastisk at få fast arbejde, når man er nyuddannet, jubler Lena.

Samtidig giver Mads også hende en stor del af æren for, at deres familieliv er så vellykket.

– Lena er rigtig god til at være en rigtig god mor og en rigtig god kæreste. Hun er den, der binder hele familien sammen. Jeg får nok mere klaret nogle praktiske ting, siger Mads, mens Lena nikker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/aargang_1_1.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Det må gerne være lidt vildt hjemme hos familien.
– Jeg kan godt lide at lave nogle ting med mine børn, som jeg selv syntes ville være fedt, da jeg var barn. Så vi tager ud og fisker, sejler og kører ATV, siger Mads. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Der er dog en ting, som parret ikke er helt enige om.

– Jeg vil gerne have et barn mere, siger Lena.

– Og jeg vil ikke have flere. Så det er nok sådan, det bliver, kommer det med et grin fra Mads.

Du kan følge dem og de tre andre “Årgang 20”-familier på TV 2 torsdag klokken 20.00.

Sponsoreret indhold