
Årets kongelige kjoler 2019

2019 har været fyldt med begivenheder, røde løbere og smukke rober i det danske kongehus. Herunder har vi samlet kjolerne, der stjal billedet i årets løb.
Prinsesse Marie
43-årige prinsesse Marie lagde en høj standard for de royale kjoler i 2019, da hun i begyndelsen af året ankom til nytårstaffel på Amalienborg i en yndig Gudnitz Copenhagen-kjole.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Prinsessen strålede i vinterkulden. (Foto: MEGA)
Ved fødselsdagskoncerten for prins Joachim på Bellevue Teatret i juni strålede prinsesse Marie igen - denne gang i en smuk sorte kjole.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Marie var smuk i sort, da hun fejrede sin mand i sommer. (Foto: Hanne Juul)
Joachims 50-års fødselsdag gav anledning til mere end én fejring. Da kongehuset fejrede ham med en stor fødselsdagsfest på Amalienborg, mødte Marie op i en smuk blå kjole.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Marie på Amalienborg Slotsplads i en smuk midnatsblå kjole. (Foto: Hanne Juul)
Kronprinsesse Mary
Mary imponerede også med sit kjolevalg, da den kongelige familie fejrede Joachims fødselsdag på Amalienborg. Her var kronprinsessen elegant i Jesper Høvring-design.
Artiklen fortsætter under billedet ...

I begyndelsen af 2019 kom det frem, at Mary er nummer to på listen over de kongelige, der bruger flest penge på tøj i Europa. (Foto: Hanne Juul)
Senere på året var Mary laber i en rød sag fra Claes Iversen. Kjolen bar hun i forbindelse med en fest på Fredensborg Slot i oktober.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Kronprinsessen er i den grad også smuk i rød. (Foto: Hanne Juul)
En måneds tid senere var Mary iført en drøm af en kjole fra Søren Le Schmidt ved uddelingen af Kronprinsparrets Priser i november.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Både Mary og Frederik så fantastiske ud i forbindelse med uddelingen af Kronprinsparrets Priser. (Foto: Hanne Juul)
I slutningen af april ramte prinsesse Benedikte en milepæl, da hun fyldte 75 år. Det blev selvfølgelig fejret med en stor fødselsdagsfest på Amalienborg, i forbindelse med hvilken kronprinsessen strålede i en midnatsblå kjole fra Lasse Spangenberg.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Til Benediktes 75-års fødselsdag mødte kronprinsparret op i matchede farve. (Foto: Hanne Juul)
PRINSESSE BENEDIKTE
Hvis der er en kongelig, der altid rammer plet på den røde løber, er det prinsesse Benedikte. Og dronningens lillesøster tog kegler i sin mintgrønne gallakjole fra Wichmann Couture ved sin 75-års fødselsdag.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Prinsesse Benedikte lyste slotspladsen op med sin smukke fødselsdagskjole. (Foto: Hanne Juul)
Prinsesse Alexandra
Nygifte prinsesse Alexandra, 48, så skøn ud i sin lyse kjole, som hun bar til sin fætter prins Joachims 50-års fest på Amalienborg. Her havde hun selskab af sin mand, grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 54.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Prinsesse Alexandra og greven af Egeskov, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, blev gift den 18. maj i år. (Foto: Hanne Juul)
Dronning Margrethe
Dronning Margrethe, 79, så skøn ud i sin lilla robe fra Birgitte Thaulow til prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag i april – en kjole, som hun også har båret ved tidligere lejligheder.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var ikke første gang, vores dronning havde den smukke kjole på. (Foto: Hanne Juul)


Efter tragedie: Nu reagerer det danske kongehus
