Kendte27. juli 2023

72-årig mand fængslet i forbindelse med Michael K. Williams' død

En af skaberne af "The Wire" forsøgte at forhindre fængslingen af Michael K. Williams' 72-årige pusher
Michael K. Williams døde af en overdosis tilbage i september 2021.
Michael K. Williams døde af en overdosis tilbage i september 2021.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

Det er snart to år siden, at "The Wire"-skuespilleren Michael K. Williams døde i en alder af blot 54 år.

Dødsårsagen viste sig at være en dødelig cocktail af stoffer.

Nu er en ældre mand fængslet i forbindelse med dødsfaldet, skriver NBC News.

72-årige Carlos Macci var en blandt fire mænd, der blevet arresteret for narkohandel, som trak tråde til de stoffer, som Michael K. Williams døde af.

Han er nu blevet idømt en straf på 2,5 års fængsel.

– Jeg vil gerne sige, at jeg er ked af, hvad der er sket, lød det fra Carlos Macci i retten, inden han modtog sin straf.

Til stede i retten var den afdøde "The Wire"-skuespillers nevø Dominic Dupont, som udtalte sig efter dommen.

– I dag er en sørgelig dag. Der er ingen vindere, lød det fra ham. Vi har mistet et fantastisk menneske, lød det fra nevøen.

"The Wire"-skaber skrev til dommer

Michael K. Williams døde af en overdosis af det syntetiske smertestillende stof fentanyl, heroin og kokain.

Trods dødsfaldet trak overskrifter verden rundt, afholdt det ikke Carlos Macci fra at sælge det blandede stof på gaden.

Udover straffen på 2,5 år har den 72-årige narkohandler modtaget 20 straffe tidligere i livet.

Af den grund og hans alder taget i betragtning skrev en af skaberne af "The Wire" og god ven til Michael K. Williams David Simon et tre sider langt brev til dommeren om ikke at dømme Carlos Macci.

"Intet godt kan komme af ud at fængsle en gammel sjæl, som selv har kæmpet et helt liv med afhængighed, og som ikke gik op i salg af narkotika på gadeplan med ambitioner om succes og profit, men snarere fordi han selv var fanget i afhængighedens spind", stod der blandet andet i brevet.

Selv har Michael K. Williams været åben om sin afhængighed af stoffer og alkohol. Derfor var David Simon også sikker på, at den afdøde skuespiller heller ikke ville ønske, at den 72-årige fik en fængselsstraf.

Dommeren lagde dog i sin afgørelse vægt på, at salg af stoffer "kostede ikke kun Hr. Williams' liv, men det koster også dig din frihed".

Sponsoreret indhold