Kendte22. oktober 2019

65-årige Dennis Quaid skal giftes med 26-årig

Dennis Quaid har friet til den 39 år yngre Laura Savoie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega509265_019.jpg
 Foto: MEGA

Hollywood-stjernen Dennis Quaid har været på knæ for kæresten, den 39 år yngre Laura Savoie.

Det fortæller han til Extra.

Frieriet skete i weekenden på Hawaii, hvor Dennis var ved at promovere sin nyeste film.

- Jeg havde ringen i min lomme. Det har været en en plan i mere end en måned - Jeg ville gerne have det til at være privat, fortæller Dennis om frieriet der foregik ved solnedgang.

- Hun var ved at tage en selfie af os, da jeg satte ringen foran hende og spurgte "vil du gifte dig med mig?".

Frieriet foregik ved det nordligste punkt på øen Oahu.

- Det var en overraskelse for hende, fortæller han.

Det var først i juni, at det kom frem, at Dennis Quaid og Laura Savoie var et par.

Det skete, da parret var på ferie i Italien.

Når parret skal en tur op ad kirkegulvet bliver det Dennis Quaids fjerde ægteskab.

Frem til 2016 var han gift med Kimberly Buffington, som han nåede at være gift med i 12 år.

Han har også været gift med skuespilleren Meg Ryan ligesom han også har været gift med skuespilleren P.J. Soles.

Sponsoreret indhold