Kendte28. februar 2024

18 år efter den første: Søren Huss er blevet far igen

Der har været stille omkring Søren Huss på det seneste, men det er der en lykkelig grund til. Musikeren er nemlig blevet far for anden gang
Søren Huss
Søren Huss skal nu til at bruge mere tid på bleskift end på guitarspil.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: SØREN HUSS HAR FUNDET KÆRLIGHEDEN IGEN

Lige for tiden er guitar og notesblok skiftet ud med ble og sut for musikeren Søren Huss.

På sin Facebook-profil røber den populære artist nemlig at han er blevet far for anden gang.

Huss har i forvejen datteren Ronja på 18 år, som han fik sammen med sin daværende kæreste Camilla, som omkom i en forfærdelig højresvingsulykke.

Sidste år fandt musikeren igen kærligheden i den 12 år yngre Camilla Nerstørm.

Nu er de sammen blevet forældre.

- Her i sidste halvdel af januar blev jeg far igen, og et par uger senere fik jeg sendt min femte plade til tryk, skriver Søren Huss på sin Facebook-profil.

Han forsikrer samtidig om, at de alle har det godt.

- Alt er godt, og både barn og plade er stærke, smukke og velskabte, skriver han.

Se hele opslaget her:

Sponsoreret indhold