Kendte4. februar 2018

15 VILDE facts om det vanvittige Super Bowl

I nat dansk tid går det løs, når dette års Super Bowl løber af stabelen. I den forbindelse har vi på SE og HØR samlet en række sjove facts, så du kan blive kampklar til i nat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fire_billeder_fra_super_bowl.jpg
 (Fotos: All Over)

I nat dansk tid skydes dette års Super Bowl i gang, og traditionen tro vil millioner af fans over hele verden tænde for TV’et for at følge den verdenskendte sportsbegivenhed.

Men før New England Patriots tørner sammen mod Philadelphia Eagles, kan du jo passende selv varme op og blive klogere på den verdenskendte sportsbegivenhed.

Vi har nemlig samlet 15 sjove facts om Super Bowl, som du (måske) ikke vidste.

1) Pittsburgh Steelers har vundet flest Super Bowls (6).

2) En Super Bowl-finale er aldrig blevet afgjort i overtid.

https://imgix.seoghoer.dk/carolina_panthers_quarterback_cam_newton_super_bowl.jpg
 (Foto: All Over)

Carolina Panthers quarterback Cam Newton. Foto: All Over

3) Man forventer, at omkring 170 millioner mennesker over hele verden vil tænde for TV’et for at se den 50. udgave af Super Bowl, der skydes i gang i nat dansk tid.

4) Super Bowl er det mest sete TV-program i USA.

5) At få sin reklame vist under Super Bowl er en pebret affære. I 2015 kostede en 30-sekunders ”spot” svimlende 30 millioner danske kroner og det dobbelte for en et minut lang reklame. Priserne i 1967 – under den første Super Bowl – var tilsvarende 267.000 danske kroner for en 30-sekunders ”spot”.

6) Det er ikke kun reklamepriserne, der er enorme. Det er også mængden af mad, som amerikanerne guffer i sig under Super Bowl. Super Bowl-dagen ligger på andenpladsen over dage, hvor amerikanerne indtager mest mad (kun overgået af Thanksgiving).

https://imgix.seoghoer.dk/super_bowl_2014.jpg
 (Foto: All Over)

MetLife Stadium i East Rutherford dannede rammen om Super Bowl i 2014. I år skal kampen spilles på U.S. Bank Stadium i Minneapolis, Minnesota. Foto: All Over

7) Man forventer, at amerikanerne skovler i omegnen af 4.000 tons (!) guacamole i sig med tilhørende 13.500 tons chips. Velbekomme!

8) I år er det popsangerinden Pink, der har fået fornøjelsen og æren af at synge nationalsangen "The Star-Spangled Banner" ved begivenheden. Før har blandt andre Idina Menzel, Alicia Keys, Christina Aguilera, Beyoncé, Mariah Carey og Backstreet Boys haft den fornøjelse.

9) Justin Timberlake skal også optræde i år - under det såkaldte halftime show.

10) Sportskanalen CBS Sport vil benytte sig af intet mindre end 70 kameraer og 256 mikrofoner under deres dækning af Super Bowl.

11) Man forventer, at amerikanerne vil spille for i omegnen af 802 millioner danske kroner – dét endda til trods for at det er forbudt at spille på kampe i mange stater. Man formoder, at beløbet på verdensplan ligger et sted i milliarderne.

12) Super Bowl-vindere får hver især 682.106 kroner, mens taberen “kun” får 341.053 kroner.

13) Trofæet – kaldet The Vince Lombardi Trophy – er fremstillet af sterlingsølv af firmaet Tiffany & Co. og er vurderet til over 167.000 danske kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/vince_lombardi_trophy_til_super_bowl.jpg
 (Foto: All Over)

The Vince Lombardi Trofæet er lavet af sterlingsølv. Foto: All Over

14) I en amerikansk undersøgelse har 20 procent svaret, at de ville droppe en vens bryllup, hvis den faldt sammen med en Super Bowl-finale.

15) Den koldeste Super Bowl-finale fandt sted i 1972, da temperaturen kun viste 3,8 ºC på Tulane Stadium i New Orleans, hvor Dallas Cowboys slog Miami Dolphins.

Kilder: Time, Fox Sports

Sponsoreret indhold