Kendte14. januar 2021

10 ting du (måske) ikke vidste om ”The Vampire Diaries”

Fulgte du troligt med i Elenas kamp om, hvorvidt hun skulle danne par med Damon eller Stefan Salvatore i vampyr-serien ”The Vampire Diaries”? Så kan det være, at de her facts om serien kommer bag på dig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nina_dobrev.jpg
 Foto: MEGA

I weekenden fulgte skuespillerinden Nina Dobrev 32 år – og hun kunne ligeledes mindes, at det er mere end 10 år siden hit-serien ”The Vampire Diaries” havde premiere.

For gennem hendes knap 15 år lange karriere inden for skuespillerfaget har hun spillet med i en del film og serier, men det er muligvis rollen som Elena Gilbert, hun huskes bedst for.

Serien levede i otte sæsoner og kørte over skærmen fra 2009 til 2017, og Dobrev kunne skrive hele tre roller på cv’et, da hun undervejs i sæsonerne også spillede sine egne dobbelgængere – Katherine Pierce og Amara.

Hvis du også troligt fulgte med i trekantsdramet mellem de to Salvatore-brødre, Damon og Stefan, der blev spillet af henholdsvis Ian Somerhalder, 42, og Paul Wesley, 38, og ikke mindst Elena, så kan det meget vel være, at du vil blive godt og grundigt overrasket over disse facts!

Nina skulle have været en anden

I dag er det svært at kunne forestille sig en anden end Nina Dobrev til at spille rollen som den uskyldige teenager Elena Gilbert.

Men faktisk var rollen først tiltænkt en helt anden – nemlig Ashlee Simpson! Rygterne lyder også, at ”High School Musical”-stjernen Ashley Tisdale var ude efter rollen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/ashlee_simpson.jpg
 Foto: MEGA

Det er svært at forestille sig, hvordan serien ville have været, hvis Ashlee Simpson havde været hovedrolleindehaveren. Foto: MEGA

Det blev dog Nina, der i sidste ende løb med sejren, trods hun faktisk ikke klarede sin første audition helt som ønsket.

- Det sjoveste omkring vores førstehåndsindtryk af Nina var, at hun slet ikke gav et førstehåndsindtryk. Der var ikke rigtig nogen af os, der kunne huske at have set hende den første gang. Men så kontaktede hun os gennem sin agent, der fortalte, at hun havde været syg og ikke gjorde sit bedste, men at hun virkelig gerne ville have rollen, fortalte en af skaberne bag, Julie Plec, i 2015 til Entertainment.

Hun endte derfor med at filme en video af sig selv derhjemme, og dér ramte magien, lød det fra skaberen.

Fans var ikke tilfredse med de her ændringer

Selv om casterne bag showet nu havde fundet deres hovedrolleindehaver, ja, så var fansene af bøgerne bestemt ikke lige så glade for beslutningen.

I bøgerne er Elena Gilbert nemlig karakteriseret ved at have blondt hår og blå øjne – ikke ligefrem det look, som den bulgarske skuespillerinde har.

Udover looket der ikke rigtigt ramte plet, skulle Elena Gilbert have en fireårig lillesøster ved navn Margaret. I stedet gav de hende teenager-broderen Jeremy.

Børnenes tante, Jenna skulle også oprindeligt have heddet Judith ifølge bogen og Elenas første kærlighed, Matt, fik det nye efternavn Donovan i stedet for Honeycutt. Han skulle desuden ikke have været i familie med Vicki, og Elenas gode veninde Caroline skulle have været fjenden.

Helt utilfredse kan fansene dog ikke have været, da serien nåede at få hele otte sæsoner inden den tårevædede afsked.

De kunne have spillet Salvatore-brødrene

I dag er der ingen tvivl om, at Ian Somerhalder og Paul Wesley var de helt rette til at spille rollerne som henholdsvis Damon og Stefan Salvatore.

Men jagten var ikke nem, og flere af de andre skuespillere i serien nåede faktisk at fremføre bidder foran casterne.

Zach Roerig, der i sidste ende landede rollen som Matt Donovan, læste blandt andet på rollen. Det samme gjorde Michael Trevino, der landede rollen som Tyler Lookwood.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega578980_011_0.jpg
 Foto: MEGA

Ian Somerhalder (tv.) og Paul Wesley (th.) fotograferet sammen til Warner Brothers Golden Globes afterparty i januar 2020. Foto: MEGA

Casterne havde også besøg af David Gallagher, der på daværende tidspunkt var mest kendt for sin rolle i familie-serien ”7th Heaven” – og det var dét image, der gjorde, at Julie Plec ikke kunne se ham for sig i rollen.

Han endte dog alligevel med at få en plads på rollelisten som en varulv, efter hun havde set ham i ”Super 8”.

var tæt på at skrive kontrakt med anden vampyr-serie

Kun året inden ”The Vampire Diaries” tog sin start, var HBO-serien ”True Blood” i fuld gang, og det var meget tæt på, at det var i denne, Ian Somerhalder havde fået sin rolle som vampyr.

Heldigvis for seerne, så kunne casterne bag ”True Blood” ikke helt se ham for sig i rollen som Jason Stackhouse.

Skuespilleren har senere indrømmet, at han siden valgte ikke at se ”True Blood”, fordi han var skuffet over at blive valgt fra.

Episk romance

Der var bestemt ikke kun kærlighed på skærmen – også bagved udviklede der sig hede følelser mellem flere af skuespillerne. Mest kendt er nok romancen mellem Nina Dobrev og Ian Somerhalder, der faktisk nåede at danne par i tre år, inden de gik fra hinanden i 2013.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megar106275_11.jpg
 Foto: MEGA

Parret sammen på vej hjem fra ferie i 2010. Foto: MEGA

Men trods et afbrudt forhold, så fortsatte serien altså og deres kemi på skærmen blev ikke mindre intens. De to kunne endda åbenlys joke omkring det brudte forhold, da de var på scenen for at modtage prisen for ”bedste kemi” i 2014.

De to er stadig venner og hænger ud - også efter Somerhalder i 2015 blev gift med Nikki Reed.

Paul og Nina havde det svært med hinanden

Selvom Nina Dobrev og Paul Wesley i den første sæson spiller unge og dybt forelskede, ja, så var sagen altså en lidt anden bag kameraet.

For de to kunne slet ikke med hinanden de første fem måneder, der blev filmet.

- Jeg respekterede ham, men jeg kunne ikke lide ham, har Nina Dobrev tidligere udvalgt i podcasten ”Directionally Challenged”.

- Jeg kunne huske, at alle kom hen til mig, efter showet kom i tv og spurgte, om jeg og Paul datede i virkeligheden, fordi alle syntes, at kemien var så god. I dag ved jeg, at der er en hårfin grænse mellem kærlighed og had, og det at vi hadede hinanden så meget faktisk blev set som kærlighed på skærmen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/nina_dobrev_og_paul_wesley.jpg
 Foto: Instagram

Nina Dobrev sammen med Paul Wesley i september. Uvenskabet er bestemt lagt på hylden. Foto: Instagram

I dag er situationen dog en anden, og Paul er en af hendes bedste venner.

Taylor Swift inspirerede en af karaktererne

Den anden skaber af serien, Kevin Williamson, var kæmpe fan af sangerinden Taylor Swift, og han gjorde angiveligt sit for at få hende til at spille vampyr i serien.

Det lykkedes som bevidst ikke, men hun formåede alligevel at spille en rolle i serien.

For det var nemlig Swift, han havde i tankerne, da han skulle kreere Stefan Salvatores bedste veninde Lexi – en karakter, der siden også blev en stor fan-favorit til trods for hendes relativt lille rolle i serien.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega334001_020.jpg
 Foto: MEGA

Det var skuespillerinden Arielle Kebbel, der spillede rollen som BFF'en Lexi. Foto: MEGA

Chok-exit

Det kom muligvis bag på de fleste, da Nina Dobrev efter seks sæsoner valgte at lægge rollen som Elena Gilbert på hylden.

I dag er det vidt kendt, at stjernen altid kun havde forestillet sig at spille seks sæsoner.

- Jeg havde hele tiden vidst, at Elenas historie kun skulle fylde i seks sæsoner, og i de seks år, der havde jeg mit livs rejse.

Men trods stjernens beslutning, så var det altså hverken nemt for fans eller skaberne at skulle sige farvel til hovedrollen. Derfor var det nok også til manges begejstring, da stjernen for en kort stund vendte tilbage for at kunne afslutte historien.

En helt anden afslutning

Allerede i sæson to havde skaberne besluttet, hvordan serien skulle slutte. En slutning som nok ikke alle ville have brudt sig forfærdeligt meget om.

- Begge brødre skulle dø i kampen om at redde deres pige, og så skulle de følge hende som spøgelser, fordi vi jo havde introduceret ”den anden side”. Hun skulle muligvis også have giftet sig med Matt Donovan og måske blive læge, men brødrene skulle følge hende fra deres efterliv.

Sådan blev det dog ikke helt.

For efter Dobrevs exit skulle der lægges en ny plan. Det blev til to ideer:

- Den ene afslutning ville være den perfekte slutning på sæsonen, og den anden ville være den perfekte slutning på serien. Jeg kan også godt sige dig, der blev diskuteret meget frem og tilbage om, hvorvidt det var Damon eller Stefan, der skulle dø.

Som seere af serien ved, så endte det med, at Stefan ofrede sit eget liv for at give sin bror en chance som menneske sammen med Elena.

Den perfekte replik

Damons allerførste sætning i serien er ”Hello, brother” (hej bror, red.), og det endte med, at det desuden skulle blive den allersidste sætning i serien.

Det sker, da Damon møder sin bror Stefan i efterlivet og skaber dermed en fuld livs-cirkel. Men det viser sig, at den ikoniske replik muligvis kunne have været en helt anden.

Faktisk skulle replikken have været:

- Oh, I see they have hero hair in heaven, og så skulle de to brødre kramme hinanden.

Måske vi godt kan skrive under på, at den anden replik er lidt mere passende for Damon.

Sponsoreret indhold